Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forælder i Tingbjerg: »Sproget skal nok komme«

Nydanske forældre i Tingbjerg vægter omsorg højere end tidlige danskkundskaber, og derfor sætter de ikke deres børn i institutioner med for få voksne, mener forælder Mohamed Abdi Mohamed.

ARKIVFOTO. Børn og voksne spiller basket i Tingbjerg.
ARKIVFOTO. Børn og voksne spiller basket i Tingbjerg.

For få hænder og for ringe rammer er skyld i, at mange nydanske forældre i boligområdet Tingbjerg i København ikke sender deres barn i institution.

Det mener 34-årige Mohamed Abdi Mohamed, som er medlem af forældrebestyrelsen i klynge Husum, Tingbjerg og Brønshøj, har boet i Tingbjerg i fire år og er far til tre, hvoraf den yngste er i et dagtilbud i Tingbjerg.

Det er i hvert fald, hvad han hører fra de forældre, hvis børn først starter i institution som tre, fire og femårige, og som klyngeleder i Tingbjerg og Husum, Maj-Lis Alstrup, i dagens Berlingske er »stærkt bekymret« for. 2.079 københavnske børn mellem nul og fem år er ikke indskrevet i et pasningstilbud, og heraf kommer 738 af børnene fra den femtedel af de københavnske familier, som har den laveste indkomst – hovedsageligt indvandrerfamilier.

»Når jeg har fri fra arbejde, sender jeg heller ikke mine børn i institution, for der mangler personale i institutionerne herude, og derfor mangler der også omsorg og voksenkontakt,« siger Mohamed Abdi Mohamed:

»Dygtige pædagoger vil helst undgå Tingbjerg, og vi har ledige stillinger, som ikke kan besættes. Samtidig har områdets pædagoger rigtig meget sygefravær«.

Mohamed Abdi Mohamed har selv kontaktet Berlingske, fordi han ikke mener, at manglende danskkundskaber blandt nydanske småbørn i fireårsalderen ødelægger børnenes mulighed for at klare sig godt senere hen i livet.

»Jeg er selvfølgelig enig i, at børnene skal lære at tale dansk, men nogle forældre vil helst have, at børnene lærer deres modersmål først. Min oplevelse er, at medmindre børnene er mentalt handicappede, har en femårig ikke problemer med at lære dansk, og derfor køber jeg ikke præmissen om, at børnene får det svært i skolen,« siger Mohamed Abdi Mohamed, som selv kom til Danmark fra Somalia som 14-årig og lærte sproget, da han kom i skole.

»Det er en negativ måde at tænke på, for børnene er meget små og har først og fremmest brug for omsorg og nærværende voksne. Sproget skal nok komme,« siger Mohamed Abdi Mohamed.

Ifølge tal fra Københavns Kommune for skoleåret 15/16 får etsprogede københavnere omkring to karakterpoint mere end deres tosprogede kammerater i folkeskolens afgangsprøve. Således var etsprogede pigers karaktergennemsnit 7,8, mens det var 5,8 for tosprogede piger. For drengene var karaktergennemsnittet henholdsvis 7,3 for etsprogede og 5,5 for tosprogede.

Er du enig i, at tosprogede elever er sprogligt bagud sammenlignet med etsprogede elever ved skolestart?

»Danske børn vil selvfølgelig være bedre til dansk i begyndelsen, men det vil vores børn nå at indhente i løbet af ni års skolegang«

Men hvad er det så et udtryk for, når etsprogede børn i København scorer to karakterpoint højere end tosprogede børn i folkeskolens afgangsprøve?

»Det er, fordi mange efterkommere bor det samme sted og sender deres børn på den samme skole. Jeg tror ikke, at karaktererne ville se sådan ud, hvis børnene var mere fordelt og blandet i København«.

Nogle vil sige, at tallene netop viser, at tosprogede børn ikke har kunnet indhente deres etnisk danske skolekammeraters faglige niveau?  

»Det kan være tilfældet for nogle, men ikke alle. Sproget betyder en lille smule, men jeg tror først og fremmest, at det er, fordi nydanske og etnisk danske elever ikke mødes i skolen og løfter hinanden fagligt«.

Psykologiprofessor fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Charlotte Ringsmose deler ikke Mohamed Abdi Mohameds synspunkt om, at danskkundskaber i den helt tidlige barndom er uden betydning.

»Stadig mere forskning peger på, at den tidlige barndom har meget langsigtede konsekvenser. Det er lidt ligesom at skulle rette et øje der skeler - det er nødvendigt at sætte ind inden en vis alder. Det samme gælder, hvis man skal nå et vist sprogligt og intellektuelt niveau,« siger Charlotte Ringsmose, der også sidder i formandskabet for Rådet for Børns Læring.

Til gengæld deler hun Mohamed Abdi Mohameds bekymring for kvaliteten af dagtilbud i belastede områder. Ifølge hende er der tegn på, at dagtilbud i dag ikke er gode nok til at give alle børn lige muligheder for læring og for at bryde den sociale arv.

»Det nytter ikke at kaste håndklædet i ringen, når børnene kommer i børnehave som treårige og mangler basale sproglige færdigheder. Man skal sørge for, at udsatte børn er i dagtilbud af særlig høj kvalitet med tilstrækkeligt veluddannet personale. Vi bør også se på at investere ekstra i bemandingen i børnehaver i belastede områder,« siger Charlotte Ringsmose.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.