Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Foråret kan endnu ikke finde frem til Danmark

Ustadig uge med regn, nattefrost og ikke særligt lunt vejr venter danskerne efter grå og kølig påske.

Denne uge kan DMI heller ikke diske op med noget, der minder om forår i luften. Det bliver skyet og gråt. Free/Colourbox
Denne uge kan DMI heller ikke diske op med noget, der minder om forår i luften. Det bliver skyet og gråt. Free/Colourbox

København. Vejret i påsken var, vil de nok fleste nok mene, ganske jammerligt med koldt gråvejr, nattefrost samt nedbør, der til tider slog om i sne og slud.

Denne uge kan DMI heller ikke diske op med noget, der minder om forår i luften.

Tværtimod er der udsigt til flere kolde nætter, regn og dage, hvor blæsten vil rive i cykelstyr og de fortsat bladløse træer.

Varmest bliver det fredag med omkring ti grader.

Et lavtryk har lagt sig til rette over Danmark, og selv om et højtryk er under opbygning i det britiske, og om nogle dage bevæger sig over Nordsøen, bringer det hverken sol eller varme med sig.

- Vi står foran en række dage med ustadigt vejr, og det bliver køligt, siger meteorolog Anja Bodholdt fra DMI.

- Lavtrykket bevæger sig langsomt mod sydøst. Og så har vi en frontzone liggende, der flytter sig fra nordøst mod vest. På bagsiden af den strømmer der kold luft ind fra øst, forklarer hun.

Mandagen bliver overordnet våd.

- Men der kan også komme lidt sol. I løbet af dagen frisker vinden op i den østlige del af landet, siger Anja Bodholdt.

Sønderjylland får de højeste temperaturer med op til otte grader.

De øvrige landsdele skal indstille sig på dagtemperaturer, der ikke er ret meget højere end fem grader.

- Derefter vil højtrykket fra Storbritannien stabilisere vejret. Tirsdag kommer der væsentligt færre byger, og onsdag bliver nok ugens rareste dag. Det vil holde tørt med plads til solen, ikke ret megen vind og mellem fire og ni graders varme, siger hun.

Højtrykket betyder dog også, at temperaturen falder til under frysepunktet de kommende tre nætter.

Først natten til torsdag vender plusgraderne tilbage.

- Torsdagen begynder nok med sol i den sydøstlige del af landet, men skyer trækker ned fra nordvest, og vinden tager til i løbet af dagen.

Fredag vil morgentimerne byde på lidt regn.

- Men det klarer op nordfra med sol, men fortsat også enkelte byger. Selv om vi kommer op på cirka ti grader, så vil det ikke føles særligt lunt alligevel, fordi det bliver ganske blæsende, siger Anja Bodholdt.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.