Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

For første gang i ti år: Dansker smittet med alvorlig sygdom

Bolivia, i Sydamerika, er markeret med rødt på billedet.
Bolivia, i Sydamerika, er markeret med rødt på billedet.

En dansk mand er blevet testet positiv for virussygdommen gul feber under et ophold i Bolivia.

Det er første gang i cirka ti år, at virusset bliver konstateret i det sydamerikanske land.

Det fortæller direktøren for landets sundhedsmyndigheder, Rodolfo Rocabado, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den danske turist var angiveligt ikke vaccineret mod gul feber, selv om de danske myndigheder anbefaler, at man vaccineres, hvis man opholder sig områder øst for Andesbjergene i Bolivia.

Ifølge myndighederne skal de lokale ikke frygte for et decideret udbrud af gul feber i landet.

»Denne person kom fra et andet sted og var ikke vaccineret. Vores befolkning er beskyttet på grund et stort vaccinationsprogram,« siger Rodolfo Rocabado.

Danskeren modtager nu behandling i nabolandet Chile, skriver Reuters.

Udenrigsministeriets Borgerservice i København kan ikke bekræfte over for Ritzau, at en dansker er smittet.

Gul feber-virusset findes typisk i tropiske egne af Afrika samt Syd- og Mellemamerika. Der er omkring 200.000 tilfælde på verdensplan om året.

De fleste bliver raske, men omkring 15 procent af de syge får efter en kort bedring et tilbagefald og udvikler gulsot som tegn på leverbetændelse.

Leverbetændelsen giver hud og øjne et gulligt skær - deraf navnet gul feber.

Tidligere på året meldte Brasilien om 40 dødsfald på grund af gul feber i et afsidesliggende område af landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.