Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folketingsflertal vil sløjfe ny omstridt parkeringsregel

Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre reglerne for parkering på kantlinjer hurtigst muligt igen.

Uanset forvirringen om den nye regel, der snart fjernes igen, må man ikke overskride kantlinjen på en parkeringsbås. Scanpix/Kim Haugaard
Uanset forvirringen om den nye regel, der snart fjernes igen, må man ikke overskride kantlinjen på en parkeringsbås. Scanpix/Kim Haugaard

Der er formentlig ikke mange, der når at få en parkeringsbøde for at holde på den yderste kantlinje i en parkeringsbås.

For reglen, der blev præciseret ved årsskiftet, er allerede på vej til at blive sløjfet igen.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet sig for hurtigst muligt at få ændret formuleringen i bekendtgørelsen, så reglerne slækkes en smule.

Det sker, efter at blandt andet FDM har klaget over, at der findes parkeringspladser, der er så smalle, at bilerne har svært ved at holde sig inden for stregerne.

»Det er ikke rimeligt at lave parkeringspladser på en måde, hvor man reelt ikke har mulighed for at holde lovligt,« siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

»Derfor skal vi ændre forbuddet mod at holde på kantlinjen, så længe man ikke overskrider den.«

Ministeren har bedt Vejdirektoratet om at forberede den nødvendige ændring i bekendtgørelsen, så regelændringen kan træde i kraft hurtigst muligt.

Loven siger, at en bil ikke må være bredere end 2,55 meter, men der er ingen krav til bredden af parkeringspladser.

FDM foreslog i forbindelse med regelændringen, at man skulle indføre en minimumsbredde på 2,60 meter for parkeringspladser, men nu er reglen altså blevet sløjfet i stedet.

Og det er Dennis Lange, der er juridisk konsulent i bilisternes interesseorganisation, godt tilfreds med.

»Vi påpegede jo problemerne allerede i forbindelse med høringsprocessen, og i den perfekte verden var reglen jo aldrig kommet til verden.«

»Men når det nu ikke kunne være anderledes, så er vi selvfølgelig glade for, at der bliver reageret hurtigt,« siger han.

FDM har ikke kendskab til, at bilister har fået bøder som følge af den nye formulering i bekendtgørelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.