Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Første valg - næsten - uden stemmeseddel

For første gang vil danskere til et folketingsvalg kunne stemme ved at trykke på en skærm. Forinden skal de dog lige udfylde stemmesedlen på papir på grund af valgreglerne.

Det er på en trykfølsom skærm som denne - dog placeret i en normal stemmeboks bag gardin på Frederiksberg Rådhus og ikke midt foran Christiansborg -, at man vil kunne stemme elektronisk. Foto: Assembly Voting, IT-Universitetet
Det er på en trykfølsom skærm som denne - dog placeret i en normal stemmeboks bag gardin på Frederiksberg Rådhus og ikke midt foran Christiansborg -, at man vil kunne stemme elektronisk. Foto: Assembly Voting, IT-Universitetet

1.500, måske helt op til 2.000, danskere vil på valgdagen gøre noget, som ingen herhjemme har gjort før: De vil stemme elektronisk - uden en trykt stemmeseddel.

Mere korrekt vil de stemme to gange, for man må nemlig slet ikke stemme digitalt til folketingsvalg i Danmark. Derfor afprøver Frederiksberg Kommune som led i et forskningsprojekt nyt valgudstyr, som måske kan give svaret på, hvornår resten af Danmark kan udskifte stemmeseddel og blyant i stemmeboksen med en trykfølsom skærm.

Tiden er moden nu

»Vor erfaring fra tre ældrerådsvalg, to integrationsrådsvalg og et ungevalg viser, at digitalisering styrker valgdeltagelsen, men vi må stadig ikke foretage en fuldstændigt digitaliseret valghandling, som man i Norge har gjort i ti kommuner og i Estland ved to parlamentsvalg. Vi synes, at tiden er moden til valgbokse med trykfølsomme skærme. Det, mener Indenrigsministeriet, er den ikke, men man har intet imod, at vi gennemfører forskningsprojektet med IT-Universitetet,« forklarer konstitueret kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune, Bjørn Thomsen.

På rådhuset vil hver fjerde vælger - 1.500-2.000 styk - blive tilbudt at stemme digitalt igen, når de først har stemt på papir. Bag et gardin vil de bruge en trykfølsom skærm, og så vil forskere på stedet se på, hvor hurtigt det går, og bagefter bede folk om at udfylde et spørgeskema. Også reaktionen på, om alle siger »ja« til at stemme digitalt, bliver noteret.

»Digitale valg er ikke et spareforslag - så skulle vi droppe det med det samme. Det handler om sikkerhed, hurtighed, bedre service og dermed demokrati,« siger Bjørn Thomsen.

For dyrt

Høje-Taastrup mellem Roskilde og København har valgt at spare på det digitale krudt efter at have gennemført mange lokale valg.

»Trods alle fordelene har vi valgt ikke at gøre det permanent på alle skoler. Digitalisering er generelt en god ide og mandskabsbesparende, men der er store omkostninger ved at sætte netværk og computere op for en dag, og selv om vi med digitale valglister kunne reducere udgiften til valgstyrere og tilforordnede med blot en fjerdedel, er det ikke i nærheden af at finansiere ekstraudgiften. Det er rigtigt ærgerligt, men så længe vi står i den økonomiske situation som nu, gennemfører vi ikke digitale valg,« siger borgmester Michael Ziegler (K).

Alt for hurtigt

Han er dog sikker på, at digitale valg nok skal komme »om fem år«.

»Vi får digitale valglister og vil stemme digitalt. Til gengæld håber jeg ikke, at jeg nogen sinde skal opleve, at man stemmer hjemmefra. Det er et vigtigt princip med hemmelig afstemning, og det har man ikke, hvis man sidder hjemme og overvåges af manden eller konen,« siger Michael Ziegler.

Den vurdering er Bjørn Thomsen fra Frederiksberg Kommune enig i. Frederiksberg har foreløbig kun turdet neddrosle antallet af tilforordnede med 10-15 procent.

»Overgangen til digitale valg skal ske gradvis, så tilliden fastholdes. Vi kan hente rigtigt meget, for resultatet - også de personlige stemmer - vil være opgjort allerede klokken 20.05. Men det giver naturligvis en lidt dårlig valgaften,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.