Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Første straffesag mod mænd i forældregeneration i bandekonflikt

To mænd på 51 og 48 år beskyldes af Københavns Politi for at være tilknyttet Brothas.

Sagen drejer sig om en pistol, som lå gemt i et kælderrum i Mjølnerparken.
Sagen drejer sig om en pistol, som lå gemt i et kælderrum i Mjølnerparken.

For første gang har anklagemyndigheden forsøgt at få personer i forældregenerationen dømt for at være del af en bandekonflikt.

I en straffesag beskyldes to mænd på henholdsvis 51 og 48 år for at være tilknyttet Brothas.

På et hængende hår blev begge forleden dog frifundet af et nævningeting i Københavns Byret i en sag om en pistol, lyddæmper og ammunition, som lå i et kælderrum i Mjølnerparken.

I Københavns Politi oplyser anklager Maja Schiøtz, at man vil indstille til Statsadvokaten i København, at dommen ankes til Østre Landsret.

De to mænd har en "familiemæssig og personlig tilknytning til Brothas", hævdes det i anklageskriftet om pistolen og de andre ting, som i september sidste år lå kælderrummet.

»Det er første gang, at anklagemyndigheden har rejst tiltale mod personer fra forældregenerationen for at være led i en bandekonflikt«, siger anklager Maja Schiøtz.

»Tre juridiske dommere og tre af nævningerne fandt begge mænd skyldige i at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af pistolen, lyddæmperen og ammunitionen«, siger hun.

Tre nævninger stemte dog for frifindelse - og det blev så resultatet. Det skyldes en regel i retsplejeloven. Til en domfældelse kræves, at fire af de seks nævninger stemmer for.

På grund af frifindelsen har retten ikke vurderet, om mændene faktisk er knyttet til banden.

Derimod blev en 27-årig mand fra Brothas dømt. Saddam Khaled Ibrahim Alfellwah blev straffet med fængsel i fem år. Desuden skal han, der er jordaner, udvises af Danmark.

Sagen er opstået på grund af en særlig manøvre af politiet. Under de voldsomme opgør mellem Brothas og Loyal to Familia fandt betjente ved en hemmelig ransagning skydevåbnet. For at afsløre en ejermand monterede politifolk videoovervågning, og efter to dage afslørede en optagelse både Alfellwah og de to mænd på 48 og 51 år i nærheden af våbnet.

Men tilstrækkeligt mange i nævningetinget blev som nævnt ikke overbevist om, at de sidstnævnte ville hente pistolen.

Ved dommen i onsdags var der ved frifindelsen ifølge Ekstra Bladet smil og lettelse blandt en del fremmødte familiemedlemmer. Til gengæld brast flere kvinder i gråd, da den 27-årige senere på dagen blev udvist og idømt fængsel i fem år.

Normalt udløser et skarpladt skydevåben, der skal bruges i det offentlige rum, en straf på cirka to et halvt år. Men fordi pistolen kunne indgå i bandekonflikten, blev straffen fordoblet. Den 27-årige overvejer, om han vil anke.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.