Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Først blev buræg droppet: Nu stopper stor supermarkedskæde også med at sælge skrabeæg

I flere og flere butikker landet over kan man ikke længere finde buræg på hylderne. Nu tager supermarkedskæden Irma skridtet videre og stopper også for salget af skrabeæg.

I flere og flere butikker landet over kan man ikke længere finde buræg på hylderne. Nu tager supermarkedskæden Irma skridtet videre og stopper også for salget af skrabeæg. ARKIVFOTO.
I flere og flere butikker landet over kan man ikke længere finde buræg på hylderne. Nu tager supermarkedskæden Irma skridtet videre og stopper også for salget af skrabeæg. ARKIVFOTO.

Det er 24 år siden, Irma som den første supermarkedskæde stoppede med at sælge buræg. Fra i dag mandag kan man nu heller ikke købe skrabeæg i kædens i alt 80 butikker som en del af kampen for dyrevelfærden.

Det oplyser Coop Danmark A/S i en pressemeddelelse.

Fra mandag er det dermed nu kun muligt at købe økologiske og biodynamiske æg samt æg fra fritgående høns hos Irma.

»Når vi nu giver skrabeæg én på skallen og helt fjerner dem fra vores hylder, er det fuldkommen i tråd med efterspørgslen fra vores kunder. Vores kunder ønsker ganske enkelt ikke at købe skrabeæg, men vægter i stedet varer, der er produceret med endnu større hensyn til dyrevelfærden. Derfor fjernede vi i sin tid buræg, og derfor fjerner vi nu også skrabeæggene fra hylderne,« siger direktør i Irma, Søren Steffensen.

Stoppet for salg af skrabeæg i Irmas kølediske omfatter ikke alene alle friske æg, men også al salg af pasteuriserede æg fra skrabehøns, som nu erstattes af økologiske pasteuriserede æg.

Men der stopper det ikke, forklarer Søren Steffensen.

»Målet er da også på sigt helt at udfase skrabeæg, som indgår som ingrediens i vores egne varemærker, lige som vi har gjort det med buræggene. Og på den måde sikre, at alle vores æg kommer fra høns, der har haft det som blommen i et æg,« siger han.

Det nye tiltag vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse, fortæller direktør for organisationen, Britta Riis, i pressemeddelelsen:

»Vi mener, at alle dyr bør have adgang til det fri og kunne mærke frisk luft, sollys og græs under sig. Vi er meget glade for, at Irma deler denne vision, og at man fremover kun kan købe æg i Irmas butikker fra høns, der har haft adgang til det fri. Det er et stort og mærkbart løft for dyrevelfærden,« siger hun.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.