Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Før skæbnevalg: Europa ruster sig mod cyberangreb fra Rusland

Hacking, misinformation og falske nyheder, som er opfundet for at påvirke opinionen og demokratiske valg i fremmede lande, bliver brugt med stadig større aggressivitet.

 I Danmark bliver offentlige computernetværk hvert år udsat for op imod 1.000 cyberangreb
I Danmark bliver offentlige computernetværk hvert år udsat for op imod 1.000 cyberangreb

Alarmklokkerne ringer hos europæiske regeringer og efterretningstjenester efter de seneste afsløringer af de russiske cyberangreb i forbindelse med sidste års præsidentvalg i USA. I Danmark bliver offentlige computernetværk hvert år udsat for op imod 1.000 cyberangreb, der er så alvorlige, at de bliver undersøgt og vurderet af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. I lande som Tyskland, Frankrig og Sverige er antallet langt højere.

»Vi anser cybertruslen for at være meget høj. Vi har ikke et udtryk for noget, der er højere. Ud over truslen er der også de aktuelle handlinger, som vi ser på vore netværk, om ikke dagligt så meget regelmæssigt. Nettene bliver brugt aggressivt til at indhente oplysninger af alle mulige slags fra fremmede stater,« siger chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, og tilføjer:

»I takt med at samfundet bliver mere og mere digitalt, er der også mange ondsindede aktører, som forsøger at udnytte sårbarhederne i de digitale netværk. Derfor er der behov for et stadigt stigende fokus.«

Venstres IT-ordfører, Torsten Schack Pedersen, er bekymret, men har dog indtryk af, at man har »et ganske fornuftigt setup«.

»Jeg håber, at vi gør nok for at sikre os imod for eksempel russiske cyberangreb, men det er vanskeligt at vurdere, når man ikke selv sidder med fingrene i mulden,« siger han.

De russiske forsøg på at påvirke valgresultatet i USA er foregået på flere planer. Ved at hacke sig ind i Demokraternes computere og efterfølgende lække oplysningerne i mere eller mindre manipuleret form. Derudover har man ifølge en rapport fra de amerikanske efterretningstjenester spredt misinformation og falske nyheder samt forsøgt at trænge ind i de computere, som registrerer stemmeoptællingene. Det sidste lykkedes dog ikke.

Anton Shekhovtsov er forsker med speciale i forholdet mellem Rusland og højrefløjen i Europa ved Institut für die Wissenschaften vom Menschen (IWM) i Wien. Han forventer især, at Rusland vil forsøge at påvirke det tyske valg til efteråret, hvor kansler Angela Merkel, der står for en hård sanktionskurs over for Rusland, er klar favorit.

»Angela Merkel er stadig den mest populære politiker i Tyskland, og derfor vil Rusland nok forsøge at hjælpe Alternative für Deutschland (AfD), fordi det er et EU-skeptisk parti og samtidig er det parti, som har bedst chance for at tage stemmer fra Merkels CDU,« siger han til Berlingske og uddyber:

»Jeg tror mere, at det bliver krigsførelse på information end store hackerangreb. Det bliver svært at kopiere opskriften fra USA, så midlet bliver nok falske nyheder og påvirkning gennem russiske medier i Tyskland.«

Frankrig hyrer digitale soldater

Efter de første afsløringer af russiske angreb i USA anklagede den tyske efterretningschef, Hans-Georg Maassen, i december direkte Rusland for at forsøge at »destabilisere« Tyskland med propaganda og misinformation. Han afslørede, at der de seneste måneder er sket en betydelig stigning i antallet af angreb rettet mod at stjæle informationer fra tyske partier.

»Beviserne for forsøg på påvirke parlamentsvalget i det kommende år bliver tydeligere. Vi forventer en yderligere stigning i cyberangreb forud for valget,« sagde Maassen.

Søndag var det så den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, der i avisen Le Journal du Dimanche advarede om risikoen for cyberangreb forud for præsidentvalg i april-maj. Forsvarsministeriets sikkerhedssystemer afværgede 24.000 cyberangreb i 2016, hvilket var en fordobling i forhold til i 2015. Angreb, der spændte fra propaganda over spionage til forsøg på at lamme systemerne.

Svækkelse af Vesten står centralt

Le Drian forventer, at tendensen fortsætter, og derfor skærper Frankrig sin indsats mod cyberangreb frem mod 2019, hvor der blandt andet vil blive ansat 2.600 digitale soldater i den franske cyberforsvarsenhed Cybercom.

»Der er en reel risiko for det demokratiske liv,« siger Le Drian til avisen.

Anton Shekhovtsov tvivler dog på, at Rusland vil bruge mange ressourcer på det franske valg, fordi de to klare frontløbere i meningsmålingerne, den borgerlige François Fillon og den højrenationale Marine Le Pen, begge bliver set som prorussiske kandidater.

»Et russisk statsselskab kræver faktisk, at Front National (Marine Le Pens parti, red.) betaler et lån på ni mio. euro tilbage, og det tyder på, at Moskva støtter Fillon. Selv om han ikke er EU-skeptisk ligesom Marine Le Pen, er Fillon kommet med flere prorussiske udsagn, og jeg tror, at Moskva vil være glad for ham som præsident. Med Fillon vil spørgsmålet om forlængelse af EUs økonomiske sanktioner mod Rusland komme til debat, og det vil skabe spændinger i EU,« siger Anton Shekhovtsov.

Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel er der både konkrete og overordnede formål.

»Det er et katalog over mange forskellige ting. Noget er meget konkret. Når det gælder om at få hævet sanktionerne, vil man direkte eller indirekte støtte partier, som vil have ophævet dem. Eller man forsøger at støtte partier, som ikke vil bruge flere penge på Ukraine, Moldova eller Georgien. Men det handler også om generelt at svække Vestens sammenhængskraft i forhold til Rusland for på den måde at gøre Rusland stærkere,« siger Flemming Splidsboel .

Over 100.000 angreb i Sverige

Årets første valg er 15. marts i Holland, og her vil Kreml ifølge Shekhovtsov satse på fremgang til den indvandrings- og EU-kritiske Geert Wilders, men det er ikke så ligetil, fordi Wilders kæmper for homoseksuelles rettigheder, som ikke just er Kremls agenda:

»Men det handler ikke om ideologi. Det handler om at ryste EU, og der lever Wilders op til formålet.«

I Sverige, som går til rigsdagsvalg i 2018, fortalte det svenske forsvars radioanstalt FRA i weekenden, at der er sket en konstant forøgelse af angreb fra fremmede magter. Sidste år blev der registreret over 100.000 angreb af den type i Sverige.

Det fik den svenske statsminister, Stefan Löfven, til at sige, at der er brug for både bedre tekniske løsninger og bedre kompetencer hos svenskerne, så de er i stand til at skelne sandt fra falsk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.