Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Følelsen af opløsning - i Danmark, i Europa, i de vestlige demokratier

Demonstranter i London under »Brexit« valget.
Demonstranter i London under »Brexit« valget.

Det er sjældent, at én enkelt folkeafstemning kan have betydning for snart sagt alt. Men sådan er det med torsdagens afstemning, hvor briterne efter et nervepirrende drama stemte sig ud af EU.

Afstemningen har allerede kostet den britiske premierminister, David Cameron, sit politiske liv, ligesom den har sendt det britiske pund i brædderne og skabt alvorlig tvivl om fremtiden for sammenholdet i både den britiske og europæiske union.

»Og det er kun lige begyndt,« som BBCs tidligere politiske redaktør Nick Robinson skrev på Twitter.

Ja, efterskælvene efter den historiske folkeafstemning er kun lige begyndt. Således også i Danmark.

For regeringen er resultatet en elendig nyhed, der på sæt og vis kan gribe ind i afgørende forløb.

Først er der økonomien. Den umiddelbare reaktion fra de internationale kapitalmarkeder var – ikke overraskende – udbredt nervøsitet. Det afgørende spørgsmål bliver dog, om den britiske afstemning sætter sig i form af en længere periode med lavvækst.

Viser de økonomiske efterskælv sig at være mere end blot forbifarende, kan det få konsekvenser for regeringens økonomiske albuerum.

For det andet er der den danske Europa-politik. I første omgang markerer den britiske afstemning en foreløbig afslutning på årtiers doktrin hos ja-partierne om at bringe Danmark tættere på kernen af EU.

Både den socialdemokratiske leder, Mette Frederiksen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gjort gældende, at de ikke længere gør sig forestillinger om at tage et opgør med de danske EU-forbehold i overskuelig fremtid.

På sit pressemøde efter den britiske folkeafstemning sagde statsministeren sågar, at »vi har den relation til EU, vi har, og den hviler på de danske undtagelser« – altså de forbehold, det ellers har været et erklæret mål at få afskaffet siden deres fødsel i 1993.

Også de danske bestræbelser på at få en parallelaftale, der sikrer Danmarks tilknytning til Europol efter nej’et ved folkeafstemningen i december, kan påvirkes af den britiske EU-exit.

I regeringstoppen er der to skoler:

Den ene er, at det britiske resultat hjælper de danske forhandlinger på vej, fordi EU-systemet kan bruge det til at vise velvilje over for medlemslandene.

Den anden er, at det i realiteten gør det umuligt at få en dansk parallelaftale, fordi EU kommer til at ligge vandret i forsøget på at håndtere den britiske udtræden.

Er det sidste tilfældet, er det sandsynligt, at der bliver udskrevet en ny folkeafstemning kun om Europol. I den sammenhæng er det dog afgørende for regeringen, at Dansk Folkeparti støtter afstemningen og anbefaler danskerne at stemme ja.

Noget, som det store støtteparti har sået tvivl om – til stort raseri hos centrale skikkelser i Venstre-regeringen.

Netop Dansk Folkeparti vil bruge det britiske nej aktivt, og her ligger regeringens største problem. DF-formand Kristian Thulesen Dahl har gjort det klart, at partiet vil have en dansk folkeafstemning om selve Danmarks medlemskab af EU, når Storbritanniens nye relation til unionen som ikke-medlem er forhandlet på plads.

Her og nu er det let for regeringen at afvise kravet; Der er ikke flertal i Folketinget, og diskussionen er præmatur al den stund, at de britiske forhandlinger med EU end ikke er begyndt.

Alligevel optegner Thulesens krav bekymrende perspektiver for Venstre. Kravet kommer samtidig med, at DF har kørt sig i stilling til at indtræde i en regering efter næste valg.

EU-politikken vil her føre til frontale sammenstød mellem Venstre og Dansk Folkeparti. EU er hjerteblod for Venstre, kritikken af samme er en af de vigtigste byggesten, som Dansk Folkeparti hviler på, og de EU-kritiske vinde har aldrig blæst så kraftfuldt som nu.

Fælles fodslag skal de to dog finde, hvis de sammen skal lede landet efter næste valg. Sådan er det bare, en dansk regering kan ikke være uenig med sig selv om Danmarks tilknytning til EU.

Sidst, men ikke mindst, forstærker den britiske afstemning følelsen i regeringstoppen af, at det folkelige oprør mod etablissementet, eliten og magten for alvor er ved at få fat.

Det ses i USA med Donald Trump, det ses i Frankrig med Marine Le Pen, det ses i Storbritannien med deres EU-exit.

I Danmark ser vi konturerne af det samme. Nye partier vinder frem på et velartikuleret opgør med det bestående, og de gamle magtpartier er under voldsomt pres.

»Det er som om, at det hele er i opløsning,« som en kilde i regeringstoppen bekymret formulerer det.

Så galt går det vel næppe – men der er noget i gang; i Danmark, i Europa, i de vestlige demokratier.

Og det er kun lige begyndt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.