Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fødsler ødelægger bækkenbunden

Kvinder bør kunne skånes mere under fødslerne, mener flere læger. Mange kvinder får problemer med at holde på både luft, vand og afføring efter en fødsel, fordi endetarmsmusklen og bækkenbunden er blevet beskadiget. Enkelte kvinder er ude af stand til at genoptræne bækkenbunden, fordi nerverne er blevet lammet. Fakta om bækkenbunden

Kvinder får i mange tilfælde svært ved at holde på vandet og afføringen efter en fødsel, og for nogle af kvinderne er det livslange lidelser, fødslen har påført dem.

Op imod to procent af danske kvinder får helt eller delvist ødelagt deres ringmuskel, når de føder første gang. Det viser en opgørelse foretaget af afdelingslæge Tine Tetzschner på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital. Af 72 kvinder havde en fjerdedel af dem to til fire år efter fødslen svært ved at holde på luften og 17 procent havde svært ved at holde på afføringen.

"Nogle kvinder lever med problemet i 20-30 år, før de henvender sig til en læge, og da er det måske så slemt, at de overhovedet ikke kan holde på afføringen, så de må gå med bleer. Det er et kæmpe tabu for kvinderne. Selv små børn er jo kede af det, hvis de ikke kan holde på afføringen," siger Tine Tetzschner.

"Selv om kvinderne er blevet syet sammen, så er det ikke sikkert, at vævet holder. Der kan altså komme en brist senere," siger hun, som opfordrer til, at læger og jordemødre gør meget ud af at lappe ordentligt sammen på kvinden efter en fødsel.

"Fødslen slutter ikke, når du har fået dit barn. Du skal også syes sammen bagefter, og hvis man lægger en rygbedøvelse eller en fuldbedøvelse, er der god tid til at sy, uden at det gør ondt på kvinden. Det er sværere at reparere ordentligt, hvis man ingen bedøvelse bruger eller kun bruger en smule lokalbedøvelse," siger hun.

Stress-inkontinens lider en tredjedel af alle kvinder af fem år efter fødslen af deres første barn. Det betyder, at kvinderne har svært ved at holde på vandet, når de er fysisk aktive - altså når de hopper, nyser, hoster eller jogger. Det viser en netop afsluttet ph.d.-afhandling af læge Lars Viktrup.

Generelt lider 16 procent af danske kvinder mellem 40 og 60 år af inkontinens, og professor, overlæge dr.med. fra gynækologisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup, Gunnar Lose, vurderer, at hovedparten af kvinderne har problemer, fordi deres bækkenbund i sin tid fik en hård medfart under en fødsel.

"Derfor bør vi forske mere i, hvordan kvinderne skånes under en fødsel," siger han, som også er præsident for Kontinensforeningen.

Store børn, klip i mellemkødet, brug af sugekop, langtrukne fødsler eller superhurtige fødsler er med til at belaste kvindens understel og måske skade det på livstid.

I Den Almindelige Danske Jordemoderforening understreger formand Merete Larsen, at jordemødrene allerede i dag gør alt for at skåne kvinden.

"Vi tænker meget på ikke at gøre skade på kvinden ved at holde igen på barnet og lirke det ud. Sugekop bruger vi kun, når barnets hjertelyd er dårlig, og barnet skal ud i en fart. I den konkrete situation må man vurdere, hvad der er vigtigst: at få barnet ud eller gøre skade på moderen," siger hun, som dog er åben over for at "blive klogere".

Formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge og klinikchef på Rigshospitalet, Peter Hornnes, understreger, at man ikke fuldstændig kan undgå, at nogle kvinder får fysiske skader af at føde.

"Men vi er i dag ikke gode nok til at undgå skader hos kvinderne. Vi skal blive bedre til at identificere den gruppe af kvinder, som er i speciel stor risiko for at få problemer efter en normal fødsel. Der er i dag kvinder, som har født normalt, der burde have fået kejsersnit. Omvendt er der også kvinder, som har fået kejsersnit, der burde have født normalt," siger han.

Er bækkenbunden slap efter en fødsel, hedder kuren mod at komme til at tisse i bukserne, knibeøvelser.

Men bækkenbunden kan være blevet lammet og nerverne så beskadiget, at kvinden er ude af stand til at genoptræne den ved hjælp af knibeøvelser. En operation kan stabilisere hendes blærehals. Andre bliver hjulpet til en lidt bedre bækkenbund ved hjælp af elektrostimulation, som kan få enkelte nerver i bækkenbunden til at fungere igen.

"Men hvis nerverne er ødelagte, kan kvinden træne sin bækkenbund herfra og til evigheden uden resultat. Bækkenbunden har taget varig skade af at føde," siger fysioterapeut og uroterapeut (specialist i urinvejene) Birthe Bonde fra GynObs klinikken på Østerbro i København.

Birthe Bonde vurderer, at omkring 20 procent af alle førstegangsfødende får ødelagt nerverne i bækkenbunden i mindre eller større grad.

"Nogle vil ingenting kunne mærke overhovedet i deres bækkenbund. Andre vil måske kunne lave nogle knibeøvelser, men de skal altså ikke få dårlig samvittighed, hvis de føler, det er meget svært at få gang i bækkenbunden," siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.