Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fødselslæger: Vi indberetter for lidt

Formanden for landets fødselslæger erkender, at det formentlig ikke er alle bivirkninger ved Misoprostol, som indberettes. Trods det føler han sig sikker på, at stoffet er sikkert at bruge ved fødsler.

Tine Tholander var nær ved at forbløde, da hun fødte sin datter, og hun kan i dag ikke få børn efter igangsættelsen med Misoprostol. Der skete ingen indberetning, tværtimod afviste lægerne enhver forbindelse til igangsættelsen trods vestorm.
Tine Tholander var nær ved at forbløde, da hun fødte sin datter, og hun kan i dag ikke få børn efter igangsættelsen med Misoprostol. Der skete ingen indberetning, tværtimod afviste lægerne enhver forbindelse til igangsættelsen trods vestorm.

Alle de sjældne, men alvorlige bivirkninger er formentlig ikke blevet indberettet omkring det omstridte præparat Misoprostol, som er bredt udbredt herhjemme til at sætte fødsler i gang med.

Misoprostol er ikke godkendt til denne brug, og midlet kan i sjældne tilfælde udløse vestorme, som i værste fald kan få den gravide kvindes livmoder til at briste og bringe mor og barns liv i fare. Landets læger og jordemødre har pligt til at indberette sådanne alvorlige bivirkninger, men som Berlingske beskriver i dag, sker det ikke altid. Formanden for landets fødselslægers faglige selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, Kresten Rubeck Petersen, erkender, at ikke alle bivirkningerne indberettes:

- Jeg tror, der er et generelt problem med indberetninger af bivirkninger, ikke kun ved igangsættelse af fødsler, men ved alle former for medicin. Det er kun en fornemmelse, men mig bekendt findes den samme fornemmelse hos de myndigheder, som modtager indberetningerne. Og det gælder givetvis også på dette område.

Han mener, at lægerne har så travlt med at skriver journaler og anden dokumentation, at indberetningerne smutter:

- Det kan være svært at give en forklaring på. Men der er en ganske betydelig grad af registrering og dokumentation i sundhedsvæsnet, og sygehuspersonalet bruger rigtig meget tid på at dokumentere deres aktivitet. Så kan det godt være, at der er visse opgaver som man ikke får gjort, når man bruger tiden på, for det første at behandle patienterne, men derudover skal bruge en del tid på at skrive journal og føre oplysninger ind i databaser. Så kan det være, at indberetning af bivirkninger desværre ryger lidt ned på prioriteringslisten, selv om man naturligvis bør indberette.

Bør I indberette i højere grad, end det sker i dag?

»Alle bivirkninger eller mistænkte lægemiddelbivirkninger skal indberettes, og der bliver sikkert indberettet for få i dag. Jeg har ikke tal på det, men min fornemmelse er, at der indberettes for lidt.«

Både Sundhedsstyrelsen og DSOG mener, at Misoprostol er et effektivt og sikkert middel at bruge ved fødsler. Og lige så sikkert som præparatet Minprostin, der i modsætning til Misoprostol er godkendt til brug ved fødsler.

Når der sker en underrapportering af alvorlige bivirkninger ved Misoprostol, hvordan kan I så vide jer sikre på, at det er et sikkert lægemiddel?

»Det kan vi, fordi der foreligger ganske betydelig videnskabelig dokumentation fra store, videnskabelige undersøgelser som viser, at Misoprostol er et stof, der er sikkert at bruge, men som naturligvis har en række bivirkninger, som er kendte og som skal respekteres.«

Men alene inden for den halvanden uge, vi har skrevet om emnet, er der kommet seks nye sager med alvorlige bivirkninger frem, som ikke er indberettet?

»Det skærper selvfølgelig vores opmærksomhed på dokumentationen for, om Misoprostol er sikkert at anvende. Men vi mener, at den videnskabelige litteratur som ligger til grund for anvendelse af Misoprostol, er så stærk, at den holder, også selv om der kommer flere enkelttilfælde frem. Men det er klart, at i det øjeblik, der kommer flere enkelttilfælde frem og de artikler, I har bragt, så er det klart, at det skærper vores opmærksomhed og kan medvirke til at gøre os mere kritiske omkring igangsættelse af fødsler generelt.«

I henviser til Cochrane-studier. Deri efterlyser forfatterne sager med alvorlige bivirkninger, fordi de mener der er behov for mere viden om Misoprostols sikkerhed. Nu kommer der så en række nye sager frem om alvorlige bivirkninger. Vil I sørge for, at de nye sager kommer ind i den database med viden om Misoprostol, som I baserer jeres vurderinger på?

»Vi baserer dem på ordentligt gennemførte, større undersøgelser. Enkeltsager som sådan skal ikke diktere, hvilke retningslinjer man kører efter. Men det er klart, at når der kommer ting frem som på det seneste, så skærper det vores opmærksomhed om vores praksis og vi ser på, om vi skal ændre nogle ting. Det vil også fremgå af vores nye retningslinjer, som er baseret på den videnskabelige litteratur, som foreligger. Og den viser, at Misoprostol er et effektivt stof, som er lige så sikkert som andre midler, der er til rådighed til igangsættelse af fødsler. Igen under forudsætning af, at det bruges i den rigtige dosering, til de rigtige kvinder og på den rigtige indikation.«

Og den konklusion stoler I fortsat på, selv om der har været en underrapportering af alvorlige sager?

»Ja, for den underrapportering af alvorlige sager er sandsynligvis generel. Jeg tror ikke, det specifikt er Misoprostol-bivirkninger. Det korte af det lange er, at der sker en underrapportering over hele linjen, og givetvis også ved igangsættelse af fødsler. Jeg tror ikke at der er nogen speciel underrapportering på Misoprostol i forhold til andre ting. Og vi går selvfølgelig ind for, at alle bivirkninger skal indberettes, ligesom Sundhedsstyrelsen har indskærpet det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.