Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fock: Det er jo derfor vi vil lave eksperimenter

Alternativet: »Tillid og tiltro til mennesker gør, at folk tager ansvar for deres eget liv på en helt anden måde«

Nye medlemmer af Folketinget skriver under på Grundloven. Josephine Fock (Alternativet).
Nye medlemmer af Folketinget skriver under på Grundloven. Josephine Fock (Alternativet).

Kontanthjælpen skal gives uden modydelse og krav, foreslår Alternativet, som også vil gennemføre forsøg med en egentlig borgerløn til alle.

Der skal sparkes gang i en diskussion om, »hvilken kapitalisme, der skal afløse den nuværende,« kan man læse på partiets Facebookside. Alternativets finansordfører Josephine Fock siger:

»Der er mangel på tillid til de ledige i dag. Flere ville kunne komme i arbejde, hvis vi vender systemet på hovedet og siger, at man kan få kontanthjælp uden modkrav, hvor man ikke skal ind og melde, søge et antal job og så videre. På den måde frigiver vi mange midler, der i dag bruges på kontrol og bureaukrati,«

Cirka 14 milliarder bruges i dag på beskæftigelsessystemet, Skal de bruges på noget andet?

»Ja, dem vil vi på sigt gerne kunne frigive fuldt ud. Men vi begynder med kontanthjælpen, Når der ikke er modkrav, så frigives der midler til, at man kan række ud til mennesker individuelt og se på, hvilke behov de konkret har. Tillid og tiltro til mennesker gør, at folk tager ansvar for deres eget liv på en helt anden måde.«

Uden krav om modydelser vil mange formentlig foretrække at ligge på sofaen i stedet for at søge job?

»Det vil være en uendelig lille gruppe, og vi skal ikke lave lovgivning på baggrund af de få, men have et system der understøtter de mange.«

Men I mener også, at der på et tidspunkt skal indføres borgerløn til alle?

»Vi har ikke taget stilling endnu, men vil gerne gennemføre eksperimenter. Når vi diskuterer borgerløn som samfundstanke, er det fordi vi fremadrettet kan se, at der forsvinder rigtig mange job. 800.000 inden for 20-30 år, vurderer tænketanke. Alt tyder på, at vi kommer til at stå i en situation, hvor der mangler job. Når der bliver færre job, samler kapitalen sig på færre hænder. Borgerløn er en løsning, men man kunne også gå ned i tid og dele arbejdet blandt flere.«

Hvor meget skal borgerlønnen være på?

»Det er vi ikke afklaret om. I det finske forsøg ligger den på cirka 5000 kroner om måneden. Men det er jo et meget lille beløb  Det niveau vi har talt om i Alternativet er kontanthjælpen, inden den blev beskåret. Det er meget kompliceret, for hvad gør man med folk, der har yderligere behov. Den enlige forsørger med to børn eksempelvis. Derfor kunne det være rigtig interessant at lave eksperimenter. Som grundtanke er vi meget interesserede og positive omkring borgerløn?«

Økonomer vil sige, at den trækker mange ud af arbejdsmarkedet, som så ikke betaler skat. Og at det vil koste så mange milliarder, at det ikke overhovedet er realistisk?

»Vi skal lave nogle forsøg, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Der er også andre, der siger, at det vil give en større fleksibilitet i forhold til arbejdslivet. Vi vil gerne udvide arbejdsbegrebet, så det for eksempel også omfatter frivilligt arbejde som fodboldtræner.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.