Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FOA-formand: Ansatte på bosteder har også selv et ansvar

I flere tilfælde har knive ligget frit fremme på bostedet Lindegården, efter at ansat blev dræbt af beboer.

De ansatte på bosteder som Lindegården skal passe på sig selv og kollegerne ved at overholde de sikkerhedsregler, der er, siger FOA-formand Dennis Kristensen. Scanpix/Lars Pauli
De ansatte på bosteder som Lindegården skal passe på sig selv og kollegerne ved at overholde de sikkerhedsregler, der er, siger FOA-formand Dennis Kristensen. Scanpix/Lars Pauli

København. Det er lederne på bostedernes pligt at sørge for, at sikkerheden er i orden. Men de ansatte er også forpligtede til at passe på sig selv og deres kolleger ved at overholde sikkerhedsreglerne.

Sådan lyder det fra formand for fagforeningen FOA Dennis Kristensen som svar på, at der i flere tilfælde har ligget knive frit fremme på bostedet Lindegården, hvor en social- og sundhedsassistent i marts blev knivdræbt af en beboer.

- Hvis der er klare og tydelige regler, som er kommunikeret ud, så alle kender dem, så skal de selvfølgelig overholdes. Det bør der ikke være tvivl om. Og da slet ikke på Lindegården efter det, der er sket der, siger han.

En rapport fra Arbejdstilsynet, som Politiken har fået aktindsigt i, viser, at knive i mindst fem tilfælde - i strid med Lindegårdens egne regler - har været frit tilgængelige for beboere, der lider af psykiske sygdomme.

Ifølge FOA-formanden er der det særlige ved bosteder, at beboerne ikke er begrænsede til at blive på hjemmet, og at de dermed selv kan gå ud og købe knive.

Den kniv, der blev brugt til at dræbe med på Lindegården, var da også blevet anskaffet uden for bostedet.

- Men den del af risikoen, der stammer fra Lindegården, skal selvfølgelig håndteres efter de sikkerhedsregler, der er, siger Dennis Kristensen.

FOA har flere gange indskærpet over for medlemmerne, at de også selv har et ansvar for at passe på sig selv og deres kolleger. Også selv om det ifølge Dennis Kristensen er arbejdsgiverens pligt at sørge for et sikkert arbejdsmiljø.

Senest blev problemet taget op på et stormøde for 1900 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i FOA.

- Der blev vigtigheden af at overholde sikkerhedsregler understreget. Vi skal passe på hinanden, også selv om det kan være lidt besværligt i hverdagen. Det skylder vi både vores eget helbred og vores kollegers helbred, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.