Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NYHEDSANALYSE

FN-eksamen: Udlandet kradser videre i den danske lak

Udenrigsminister Kristian Jensen og en dansk delegation blev torsdag eksamineret af FNs Menneskerettighedsråd i Genève. Han måtte lytte til mange hårde ord om de danske udlændingestramninger – også fra USA.

Kristian Jensen fik mange barske ord at høre, da han havde sat sig selv i spidsen for en delegation, som torsdag blev udspurgt om menneskerettighederne i Danmark. Arkivfoto: Asger Ladefoged.
Kristian Jensen fik mange barske ord at høre, da han havde sat sig selv i spidsen for en delegation, som torsdag blev udspurgt om menneskerettighederne i Danmark. Arkivfoto: Asger Ladefoged.

Der var knubbede ord fra en bred kreds af lande, da Danmarks efterlevelse af menneskerettighedskonventionerne torsdag igen blev eksamineret i FNs Menneskerettighedsråd i Geneve.

Og denne gang var ikke kun de traditionelle beskyldninger fra en række muslimske lande om dansk xenofobi, islamofobi, racisme og diskrimination.

Nu får Danmark også anmærkninger fra flere FN-lande, der langer ud efter de aktuelle stramninger af udlændingepolitikken – mere konkret loven om familiesamføringer og beslaglæggelse af flygtninges personlige ejendele og værdier.

Selv Danmarks nære allierede, USA, var ude med riven.

»Vi anerkender det pres, som den nuværende flygtningekrise lægger på Danmark og andre europæiske lande, men noterer med bekymring det lovforslag, som er på vej gennem det danske parlament, som vil tillade de danske myndigheder at gennemsøge asylansøgeres personlige ejendele og beslaglægge kontanter og personlige ejendele,« sagde den amerikanske FN-diplomat under den tre en halv time lange eksamination af den danske delegation.

Minister ville vise den gode danske vilje

Den havde udenrigsminister Kristian Jensen (V) i spidsen, hvilket er ganske usædvanligt, da det normalt er Danmarks FN-ambassadører, der stiller op til den slags eksaminer.

Men denne gang havde udenrigsministeren valgt, at han selv ville stå skoleret for – med Kristian Jensens egne ord – at vise, at Danmark tager arbejdet i FNs Menneskerettighedsråd alvorligt. Og det kan der være en ekstra god grund til at gøre for tiden, hvor Danmark internationalt har et problem med sit image på grund den skærpede kurs over for verdens flygtninge.

Ikke mindst Obama-administrationens røde kort til den såkaldte smykkelov er opsigtsvækkende, fordi det danske udenrigsministerium sammen med resten af regeringen har gjort sig store anstrengelser for at rette de misforståelser, der ifølge regeringen er i omverdenen af den omstridte beslaglæggelse. Og fordi det især har været USA, der er målet for regeringens forsøg på skadesbegrænsning.

Heldigvis for Kristian Jensen havde USA ikke knubbede til de nye skærpede regler om familiesamføring – men det havde til gengæld flere af Danmarks EU-partnere, herunder Østrig, Portugal og Irland.

Også flere lande uden for de vestlige breddegrader – blandt andre Tyrkiet, Brasilien, Argentina og Bahrain – var harme over, at en del af flygtningene i Danmark nu skal vente tre år, før de kan få deres familie til Danmark, og på det punkt kan regeringen herhjemme ikke forsvare sig med, at kritikerne har misforstået, hvad stramningen handler om: De nye regler om flygtningenes familiesamføring kan meget vel være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det lægger end ikke den danske regering skjul på, og derfor klingede det ifølge flere af de danske menneskerettighedsorganisationer, der i går overværede eksaminationen, også lidt hult, da Kristian Jensen gentagne gange forsikrede FN-forsamlingen om, at Danmark overholder alle sine internationale forpligtelser.

Mange horn i den danske side

Og hvad så, kan man spørge. Er Danmark dumpet eller har Kristian Jensen bestået?

Svaret er hverken eller. Den eksamen, som alle FNs knap 200 lande skiftevis skal møde op til i FNs Menneskerettighedsråd, munder ud i række anbefalinger, men de er ikke bindende. Til gengæld står det nu klart, at det ikke kun er udenlandske medier, der har et horn i siden på Danmarks udlændingepolitik. Det samme har en lang række andre landes regeringer, og det gør naturligvis ikke ridsen i den danske lak kønnere at se på.

Omvendt skal ridsen heller ikke overdramatiseres. For det første fordi de kritiske bemærkninger ikke får økonomiske konsekvenser i form af tabte eksportordre eller boykot af danske varer – Danmark handler jo også ivrigt videre med Kina, Saudi-Arabien og alle de andre lande, som får dansk kritik, når de er til eksamen i FNs Menneskerettighedsråd.

For det andet har menneskerettighederne det langt, langt værre i mange af de 87 lande, som i går sagde deres officielle mening om forholdene i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.