Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtningehjælp: Ventetid på familie går ud over integrationen

Der bør slet ikke være ventetid på familiesammenføring, mener Dansk Flygtningehjælp efter Højesteretsdom.

Der bør slet ikke være ventetid på familiesammenføring, mener Dansk Flygtningehjælp efter Højesteretsdom.
Der bør slet ikke være ventetid på familiesammenføring, mener Dansk Flygtningehjælp efter Højesteretsdom.

I Dansk Flygtningehjælp er man skuffet over, at Højesteret er nået frem til, at det er i orden at lade flygtninge vente tre år på at få behandlet en sag om familiesammenføring.

Det siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

»Vi havde håbet på et andet resultat ud fra hensynet til de flygtninge, som er kommet til Danmark og dermed er i sikkerhed, men hvis familiemedlemmer fortsat opholder sig i Syrien eller de omkringliggende lande, hvor de også er meget udsatte for overgreb.«

»På den her måde kommer det til at tage rigtig lang tid, før de kan være sammen med deres familie i Danmark,« siger hun.

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En syrisk læge med ophold i Danmark har med dommen fået nej til at få sin hustrus sag om familiesammenføring behandlet.

Lægen har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Med den status har man ifølge udlændingeloven først krav på at få sager om familiesammenføring behandlet efter tre år.

Hos Dansk Flygtningehjælp ser man konsekvenserne af ventetiden, siger Eva Singer. Flygtningene er simpelthen længere tid om at falde til, og det går ud over integrationen.

»Vi oplever ofte, at de flygtninge, som er i Danmark, har rigtig svært ved at koncentrere sig om at lære sproget og om at finde job, fordi de er bekymrede for deres familiemedlemmer.«

»Det går selvfølgelig ud over den indlæring, de har i Danmark. Og det betyder meget for dem, at de har rigtig dårlig samvittighed over for deres familiemedlemmer, over at de ikke kan hjælpe dem,« siger Eva Singer.

Tidligere skulle sagerne om familiesammenføring tages op inden et år, men det blev ændret i januar 2016.

Asylchefen i Dansk Flygtningehjælp mener, at der slet ikke burde være nogen ventetid.

»Når man er anerkendt som flygtninge i Danmark, er det en anerkendelse af, at man ikke kan rejse tilbage til det land, man kommer fra. Vi mener derfor, at man bør have ret til familiesammenføring med det samme,« siger hun.

Den syriske læge vil nu gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg med sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.