Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtningehjælp takker stærk indsats for flere flygtning i job

Økonomisk fremgang og gode kræfter får flere flygtninge i job, men for lav andel, siger Dansk Flygtningehjælp.

Det går fremad med at få flygtninge i arbejde. Men væsentligt færre kvinder end mænd kommer i job. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)
Det går fremad med at få flygtninge i arbejde. Men væsentligt færre kvinder end mænd kommer i job. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)

København. Hos Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm glad for, at andelen af nytilkomne flygtninge, der fik et job, blev fordoblet i 2016 - fra 7,2 til 14,8 procent.

Andreas Kamm peger på økonomisk medvind og øget opmærksomhed på at få flygtningene ud på arbejdsmarkedet, som mulige forklaringer.

- Der er mange virksomheder, som har stillet op for at gøre en ekstra indsats. Mange kommuner har strammet op, og mange organisationer har mobiliseret frivillige og andre kræfter til at hjælpe her. Det er klart, at det har en effekt, siger han.

Det gør en forskel, at flygtninge i modsætning til tidligere som udgangspunkt bliver betragtet som klar til at tage et arbejde, når de kommer. Og så har den nye integrationsgrunduddannelse også gjort en forskel, siger Andreas Kamm.

Han understreger dog, at fremgangen i beskæftigelse kommer fra et for lavt niveau.

- Det er fordobling - ja. Men udgangspunktet er jo relativt sløjt. Så vi skal holde kadencen og blive ved med at stræbe efter, at kurven går op ad, siger han.

Sidste år kom 3316 nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job. Det svarer til 15 procent af gruppen - en fordobling af andelen i forhold til 2015.

Det viser en beregning, som Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev, Agenda, har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Andreas Kamm afviser ikke, at en økonomisk pisk kan spille en rolle for den enkeltes motivation for at få et arbejde.

I efteråret 2015 blev den såkaldte integrationsydelse vedtaget. Den skærer den månedlige ydelse til nye flygtninge og familiesammenførte til et lavere niveau end kontanthjælp.

- Fra tidligere undersøgelser ved vi, at det har betydning. Men en meget begrænset betydning, siger Andreas Kamm, som har betænkeligheder ved at bruge lave ydelser som pisk:

- Kun en ting er sikker. Man fattiggør flygtningefamilier. Dermed spænder man ben for visse dele af integrationsprocessen, ved at folk ikke har råd til at sende deres børn til fodbold eller invitere til fødselsdage og så videre.

I DA-analysen har man set på 18-59-årige flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark fra 2011 til 2015. Derfor bruges betegnelsen nytilkomne.

Ifølge DA tæller analysen reelle job, hvor man tjener sine egne penge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.