Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtningebørn udløser akut mangel på lærere

Antallet af flygtningebørn er rekordhøjt. Alligevel er de lærere, der er specialiserede i at undervise dem, alt for få, ligesom lærer­­­uddannelsen i dansk som andetsprog er nedlagt. Det giver kommunerne en ekstraregning til en efteruddannelse, som ifølge lærerne selv er helt utilstrækkelig.

»Det er paradoksalt, at dansk som andetsprog er nedlagt på et tidspunkt, hvor behovet er større end nogensinde.Det er dýbt bekymrende,« siger Lone Wulf, lektor i dansk som andetsprog på Læreruddannelsen Zahle (th), der her ses sammen med sin kollega, Mette Ginman.
»Det er paradoksalt, at dansk som andetsprog er nedlagt på et tidspunkt, hvor behovet er større end nogensinde.Det er dýbt bekymrende,« siger Lone Wulf, lektor i dansk som andetsprog på Læreruddannelsen Zahle (th), der her ses sammen med sin kollega, Mette Ginman.

Det er ikke, fordi der mangler ansøgninger fra lærere, der gerne vil arbejde med flygtningebørn – tværtimod. På Gribskolen i Græsted i Gribskov Kommune glæder skoleleder Marianne Vedersø Schmidt sig over, hvor mange der gerne vil investere arbejdslivet i at løfte en af de mest akutte og store samfundsopgaver lige nu: Integrationen af de flygtningebørn, der på flugt fra fjerne lande myldrer ind i folkeskolerne i tusindvis. Men trods det pæne ansøgertal har skolelederen alligevel et problem:

»Det er sjældent, at lærerne har de faglige kvalifikationer. De kommer med et stort hjerte, men det er sjældent, at de har den dybe viden om, hvordan børn med dansk som andetsprog lærer dansk, så de bliver gode til at gå i skole,« siger Marianne Vedersø Schmidt.

Gribskolen er ikke alene om oplevelsen. En rapport bestilt af regeringen er en bimlende alarmklokke: Alt for få lærere er kvalificerede til at undervise tosprogede eller børn, der skal lære dansk. Rekrutteringsproblemet forstærkes af, at uddannelsen af lærere med speciale i dansk som andetsprog er blevet lukket. Det skete med den politiske aftale om læreruddannelsen fra 2013. Dengang fik i alt 1.441 børn opholdstilladelse via asyl eller familiesammenføring. Fra 2009 til 2015 blev antallet tyvedoblet, og i år venter KL et ti gange højere antal, i alt 15.000 børn.

Faget blev fortid i 2013

Ifølge rapporten beklager flere kommuner, at faget blev fortid med den nye læreruddannelse fra 2013, hvorefter det ikke længere var muligt at vælge dansk som andetsprog som linjefag.

»Kommunerne er bekymrede for, at denne ændring vil øge rekrutteringsudfordringen i de kommende år,« står der i rapporten fra Danmarks Evalueringscenter.

Linjefaget dansk som andetsprog var en specialisering af lærerstuderende på linje med matematik, dansk eller tysk. Formålet med linjefaget var at uddanne lærere til at udvikle tosprogede elevers dansk, så de kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Det skal give eleverne en bedre forudsætning for at blive integreret via skolegangen og for senere at få en uddannelse.

Ifølge rapporten mangler kommuner flere steder i landet kvalificerede lærere. Der er skoler, hvor lærere helt uden forudsætninger underviser flygtningebørn, og det opleves ifølge rapporten som »meget problematisk«. En lærer beskriver i rapporten, hvordan hun mangler faglig stolthed i undervisningen af flygtningebørnene, fordi »hun ikke oplever at have samme faglige sikkerhed som i den almindelige undervisning«.

Kommuner må betale for efteruddannelse

Når ikke kommunerne kan få nyuddannede lærere, der er specialister i dansk som andetsprog, må de købe sig til efteruddannelse. Så på kommunernes regning er den danske lærerstand, eksempelvis alle Gribskov Kommunes lærere, derfor på vej på introduktionskurser og andre former for opkvalificering. En nødvendig, men stor omkostning, påpeger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i KL.

»Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, at man har nedlagt den del af uddannelsen, der specialiserede lærerne fra starten. Så må vi opkvalificere dem, vi har. Jeg ser det som naturligt og oplagt, at professionshøjskolerne genoptager specialiseringen, så vi rustes bedre til at håndtere den kæmpe store udfordring, vi står over for,« siger han.

På professionshøjskolernes følges udviklingen med bekymring. På Læreruddannelsen Zahle, en del af professionshøjskolen UCC, påpeger de to lektorer i dansk som andetsprog, Lone Wulff og Mette Ginman, at nedlæggelsen af linjefaget også er et problem i forhold til undervisningen af eksempelvis de 30 procent af børnene i Københavns Kommune, som ikke har dansk som modersmål. På landsplan vokser 12 procent af skolebørnene op i hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk.

»Det er paradoksalt, at dansk som andetsprog er nedlagt på et tidspunkt, hvor behovet er større end nogensinde. Lærere uden særlige forudsætninger skal nu håndtere flere årgange, sprog og kundskabsniveauer samtidig. De skal genstarte skolegangen for børn, der på grund af krig og flugt har haft pause fra skolen. De skal gøre det uden viden om, hvordan man lykkes med undervisning på tværs af store kulturforskelle. Kommunerne efterspørger kompetencerne, men specialiseringen findes ikke længere. Det er dybt bekymrende,« siger Lone Wulff.

Talrige kommuner køber efteruddannelse hos UCC, og Mette Ginman står for en del af kurserne.

»Det er jo superfint, at en kommune eksempelvis sender 300 lærere på kursus i to gange tre timer. Men det bliver aldrig til mere end en introduktion,« forklarer Mette Ginman.

»Det er rene nødhjælpskurser«

I Danmarks Lærerforening betegner formand Anders Bondo Christensen det som »en klar fejl,« at linjefaget er nedlagt.

»Efteruddannelse kan selvfølgelig give nogle fif til en undervisningssituation. Men undskyld mig: Det er rene nødhjælpskurser,« siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) ser problemstillingen som »en forståelig og konkret udfordring for skoler og kommuner«.

»Men jeg ser ikke noget behov for at vi fra centralt hold gennemtvinger en særlig løsning. Professionshøjskolerne kan med den nye aftale decentralt tilbyde specialiseringsmoduler, og det håber jeg, at de gør. Det er meget hurtigere at bruge de decentrale løsninger,« siger ministeren.

Ifølge Lone Wulff fra UCC er der stor forskel på, hvilke muligheder de studerende tilbydes landet over:

»Men selv om mulighederne udnyttes fuldt ud, kan lærerstuderende ikke vælge moduler svarende til et linjefag, og de kan ikke tage en eksamen i dansk som andetsprog.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.