Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtninge strømmer i job: »En helt vanvittig og voldsom udvikling«

Det er lykkedes at få knap en tredjedel af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i arbejde indenfor tre år, viser nye tal. Beskæftigelsesministeren, tror på at målet om at nå op på 50 procent i 2020 kan nås.

Sproglærerinde Susanne Clausen undeviser. ISS har brugt den nye integrationsgrunduddannelse i Kalundborg flittigt. Reportage fra Sprogskolen i Kalundborg
Sproglærerinde Susanne Clausen undeviser. ISS har brugt den nye integrationsgrunduddannelse i Kalundborg flittigt. Reportage fra Sprogskolen i Kalundborg

Et paradigmeskifte.« Sådan kalder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) den meget positive udvikling, der har sendt tusinder af nyankomne flygtninge i job.

På bare to år – efter den store flygtningestrøm –  er der sket en markant stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte, som er kommet i ordinære job. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at i juni 2015 var 12 procent af de flygtninge og familiesammenførte, som havde været i landet i tre år, i beskæftigelse. I juni i år var det tal steget til 30 procent. Det vil sige at næsten hver tredje nu er i job efter tre år i Danmark.

»Selv om det er fra et lavt udgangspunkt, så er det jo en helt vanvittig og voldsom udvikling, vi ser på kort tid,« siger beskæftigelsesministeren, som tror på, at regeringens mål om, at halvdelen af nytilkomne i 2020 skal være i job efter tre år i Danmark, er inden for rækkevidde.

»Vi modtager i dag flygtninge med et fokus på, hvad de kan bidrage med i stedet for begrænsninger og misforstået omsorg. Og det har givet den meget stigende erhvervsfrekvens,« siger Troels Lund Poulsen, som mener, at der er grund til at rose kommunerne, som er godt hjulpet af gode konjunkturer.

»I 2018 vil vi ramme den højeste beskæftigelsesprocent nogensinde for de flygtninge, der er kommet de seneste tre år,« forudser han.
Vismand og forskningsdirektør i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Torben Tranæs siger, at den positive udvikling skyldes en kombination af høj beskæftigelse og en ændring i kommunernes tilgang til at få indvandrere og flygtninge i arbejde.

Før finanskrisen i 00erne så man også en pæn stigning i beskæftigelsen for gruppen af flygtninge. Men det tyder på, at det går bedre i dag.

»For at få det fulde udbytte af konjunkturerne, er det vigtigt, at flygtningene kommer i cirkulation. Og det tyder på, at den indsats, man gør for at få dem hurtigere ud, har bidraget positivt. Det går tilsyneladende bedre nu i forhold til i 00erne, og vi ender formentlig med en højere samlet gennemsnitlig beskæftigelsesgrad end dengang,« siger Torben Tranæs.

Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik har flygtningene særligt fundet job inden for hotel- og restaurationsbranchen, rengøringsbranchen og andre serviceerhverv. Forskningschef i Rockwoolfondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen kalder stigningen for »pænt stor« og peger ligeledes på effekten af både af den generelt stigende beskæftigelse, lavere ydelser og en intensiveret kommunal indsats som følge af en række politiske aftaler med kommuner og arbejdsmarkedets parter i begyndelsen af 2016.

»Det virker som om, at der er en anden mentalitet i forhold til, at det kan lade sig gøre at få de her grupper i arbejde,« siger Jan Rose Skaksen.

Udviklingen underbygges af nye tal fra Danmarks Statistik, som dækker en større gruppe af indvandrere. Blandt flygtninge mellem 16 og 64 år var andelen af personer i job 24,4 procent i andet kvartal 2017, hvilket er en stigning på 15 procentpoint – eller 5.900 personer – siden tredje kvartal 2015. Samtidig skriver Danmarks Statistik at »beskæftigelsen steg markant« fra 2015-2016 for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp og andre ydelser, som har været i Danmark under syv år.

»De skridt, der er taget ved en langt stærkere indsats i kommunerne mod af få flygtninge i job sammen med lavere ydelser, har vist sig at være rigtige,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Berit Toft Fihl og tilføjer, at der fortsat ligger et hårdt arbejde forude, og at flygtningene skal gribe de chancer, der er for at få job lige nu.

»Det fine ved de nye tal er, at det er andelen af flygtninge i ordinære job, som er steget. Det er det, der for alvor batter.«

Regeringen satte i sommeren 2016 ydelserne ned, så alle, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv år, nu får den lavere integrationsydelse. Desuden er der indført kontanthjælpsloft og en særlig 225-timers regel. Derudover er kommunerne i stort omfang begyndt at erklære flygtninge jobparate, selv om de ikke taler dansk. Det har øget andelen af jobparate modtagere af integrationsydelse fra 11 procent i 2016 til 69 procent i 2017.

En aftale mellem regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagerne introducerede desuden den nye integrationsgrunduddannelse IGU – ordinære job med lavere løn, tilskud til virksomheden og indbygget danskundervisning. Efter en langsom start er der nu registreret 867 IGU-forløb.

»Vi har stadig til gode at se, hvor meget IGU kan flytte på beskæftigelsen. Men nu ser det ud til, at den i det mindste kan blive et bidrag. Det var man tidligere i tvivl om,« siger Torben Tranæs.

Det er fortsat det offentlige, som opretter flest IGU-forløb efterfulgt af fremstillingsvirksomheder, landbrug og fiskeri, detailhandel og transport.

En ny rapport fra Integrationsministeriet viser, at det især er de nytilkomne mandlige flygtninge, der kommer i job, mens kvindernes beskæftigelse kun er steget fra otte til 11 procent.

»Mænd fra de lande, som flygtninge kommer fra, er vant til at forsørge familien, det er kvinderne i langt mindre udstrækning. Det handler i høj grad om kurturelle forskelle,« siger Jan Rose Skaksen.

Ifølge DA bør der især sættes turbo på indsatsen over for kvinderne.

»I Danmark er man uanset køn ude på arbejdsmarkdet, og når man modtager en offentlig forsørgelse, skal man leve op til kravene,« siger Berit Toft Fihl.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.