Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fly og helikopter leder efter olie fra containerskib

Stort containerskib fik advarsel om risikoen, inden det stødte på grund og slog hul på brændstoftanken.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

En helikopter og et fly vil mandag fortsætte med at lede efter spildt olie fra et containerskib, som fredag aften rørte grunden nordøst for Fyns Hoved.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter.

Det 170 meter lange skib "Victoria" rørte grunden nordøst for Fyns Hoved fredag aften.

Derefter kastede skibet anker.

Søndag blev der fundet enkelte rester af olie i As Vig nær Juelsminde. Også andre steder dukkede der olie op.

Muligvis er der tale om brændstof fra containerskibet, som sejler under portugisisk flag.

En dykkerundersøgelse ventes mandag at klarlægge skaderne på skibets brændstoftank.

Denne undersøgelse måtte i weekenden udskydes på grund af dårligt vejr.

"Victoria" havde kurs mod Fredericia, da uheldet skete.

Ifølge nyhedsportalen Maritime Danmark blev skibets besætning advaret om risikoen for at støde på grund.

Hos Vessel Traffic Service (VTS) i Korsør overvåger man skibstrafikken, og herfra orienterede man besætningen om de mange grunde i det område, som "Victoria" sejlede ind i.

Ifølge chefen for VTS Storbælt, Jørgen Brandt, er det op til skibschefen at beslutte, om man vil følge de råd, som VTS kommer med.

- Vi har ingen bemyndigelse til at give skibene ordrer. Det er kaptajnen, der bestemmer, siger Jørgen Brandt til Maritime Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.