Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fly brød i brand ved dansk ø - tre personer er alvorligt kvæstet

Fire personer blev reddet ud af brændende fly på ø ud for Horsens Fjord. Det forulykkede fly er fra Tyskland.

Et mindre fly brød søndag i brand på øen Endelave ud for Horsens Fjord. Ulykken skete i forbindelse med en landing på flyvepladsen, oplyser politiet.
Et mindre fly brød søndag i brand på øen Endelave ud for Horsens Fjord. Ulykken skete i forbindelse med en landing på flyvepladsen, oplyser politiet.

Et mindre fly brød i brand på øen Endelave ud for Horsens Fjord søndag eftermiddag. Ulykken skete i forbindelse med en landing på flyvepladsen, oplyser politiet.

Fire personer var om bord og blev reddet ud. De blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, og tre kom alvorligt til skade, oplyser Sydøstjyllands Politi søndag aften.

De fire er to kvinder og to mænd.

Piloten er en tysk mand på 53 år. Hans tre passagerer er en tysk kvinde på 52, en spansk mand på 33 samt en tysk kvinde på 28 år. Sidstnævnte slap uskadt.

Myndighederne fik alarmen klokken 16.22, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Kent Midtgaard.

En større udrykning til øen blev straks sat i værk, fortæller han.

Ulykken har tilsyneladende skabt ængstelse og uro. Søndag eftermiddag beder politiet derfor mennesker, der er kommet til Endelave med fly, om at underrette deres pårørende og oplyse, at de har det godt.

Ulykken skete med et tysk indregistreret fly med to motorer.

I tilsvarende sager plejer politiet at alarmere Havarikommissionen, så forløbet kan blive undersøgt af eksperter, og det er også sket i dette tilfælde.

I øvrigt er flyvepladsen efter ulykken blevet lukket for trafik, oplyser politiet.

Flyvepladsens ejer, Jens Toft, oplyser til Ritzau, at man vil udsende en påmindelse til piloter om, at de skal undgå for lav hastighed og for lav højde ved anflyvning, når vinden er sydvestlig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.