Fluesmækkeren fra Skave

En bog af en ukendt forfatter, om en ukendt mand, i en ukendt by, har ligget øverst på bestsellerlisten i to uger. Berlingske besøgte byen i Vestjylland for at få en forklaring.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Med et overbærende smil fik Berlingskes udsendte bogen »Fluesmækkeren fra Skave« i hånden af en kollega. Som om der var tale om et udstødt stedbarn. En blind passager. En svær placerbar skabning, som virkede fascinerende, og som ingen, i hvert fald ikke på kulturredaktionen, gad spilde tid på.

Bogen, et portræt af en mand og en by, lå nummer ét på Arnold Buscks bestsellerliste over de mest solgte biografier i uge 23 og 24. Ingen belæste københavnere kendte forfatteren. Ingen kendte bogens hovedperson, Steen Madsen aka Fluesmækkeren fra Skave. En skrothandler og ejer af Skave Nedbrydning. Og hvem har hørt om Skave?

Med andre ord et fænomen, som burde undersøges nærmere.

Stik vest i mange timer og en sjat nord så står man hos købmand Svendsgaard i Skave. En lille 500 sjæle stor landsby 12 kilometer nordøst for Holstebro. Købmanden har solgt 204 eksemplarer af »Fluesmækkeren fra Skave«. Første oplag fra forlaget Turbine på 1.000 er for længst solgt. Købmandens resterende eksemplarer står pænt på række bag disken ved siden af cigaretterne.

En kvindelig kunde ler:

»Nej, jeg har ikke købt bogen. Jeg kender ham jo.«

En anden kunde i 60'erne, der blot vil kaldes »en smuk ung pige«, konstaterer:

»Han er berømt herovre, fordi han kan alting. Han er sjov, og han er humoristisk. Han har et specielt jysk lune. Det værdsætter vi jo herovre i Jylland. Han ville også være berømt, selv om der ikke var skrevet en bog om ham. I tror aldrig, der findes noget herovre i Jylland. I skulle se at få øjnene op for det.«

En tredje kunde: »Han er lige kørt forbi derude på sin scooter.« Den tilrejsende når lige gennem døren at se en stor mand i blå overall og hvid T-shirt køre forbi på en alt for lille knallert.

»Han kan sælge noget, der intet er værd,« siger købmand Kristian Svendsgaard.Tina, der er en af Fluesmækkerens ansatte, står også ved kassen. Til Berlingskes spørgsmål om, hvem Steen Madsen er, hvad han kan, og hvorfor han er blevet berømt i det meste af Jylland men ikke i København, siger hun:

»Alt står i bogen. Steen er en sådan en, der rummer alle. Derfor er han svær at blive »gal å«.

Fluesmækkeren er kendt i skrotmiljøet over det meste af Danmark. Selv på genbrugsstationen på Christiania kender man ham. Skal en regissør have fem gamle banegårdslokummer til en modeserie ovre i København eller udgåede tagsten til taget efter en storm, så er det Fluesmækkeren, man besøger. Prins Henrik har besøgt Skave Nedbrydning, fordi hans chauffør vist nok er fra Skave-egnen. Alle, også dem øst for Valby Bakke, der har interesse i gamle ting til fornuftige penge, kender Fluesmækkeren.

Han er udsmider, når Lars Lilholt spiller koncert og til andre events, hvor der er brug for en stor mand med autoritet. Han udlejer huse i området. Lokalpressen har portrætteret ham og glædet sig over bogens succes. Folk, der er børn af forældre, der engang købte ting hos Fluesmækkeren, kender ham og besøger ham. Rygterne siger, han som en anden Joakim von And bader i penge. Der står »Skave Nedbrydning« på traktorerne, der laver speedwaybanerne i området. Han sponsorerer speedwaystjernen Bjarne Pedersen og det lokale rugby- og speedwayhold, og fansiden for »Fluesmækkeren fra Skave« har 7.879 Facebook-venner. Et utal af fans har ladet sig fotografere i de mærkeligste situationer og destinationer med bogen foran sig.

Lidt ned ad Viborgvej og til venstre hundrede meter. 52-årige Steen Madsen står i indkørslen til Skave Nedbrydning i færd med at afslutte en handel. En mand vil have 3.000 kr. for en brugt port til et gammel autoværksted. Porten ligger på traileren, og Steen Madsen, lige så stor som rygtet har fortalt, har fundet en bule og vil kun give 1.500 kr. Uden øjensynligt at lukke handlen, går Steen Madsen bort og kommer igen kørende i sin gaffeltruck og løfter den af traileren. Han har købt den, men vil ikke sige for hvor meget. Sælgeren virker tilfreds.

Steen Madsen byder velkommen, så Berlingskes bløde kontoristhånd forsvinder i hans kødfulde næve.

»Jamen, lad os tage en lille debat om lidt,« siger han.

Han skal lige sælge to rør til en mand, der vil lave sit eget cykelstativ. 100 kr. for to gange 230 cm. En anden kommer ud fra de enorme bjerge af sorteret skrot. Han har en tyk kæde i hånden og skal bruge den til en gynge. En tredje vil se på vinduer. Steen Madsen har nedbrydningsstationen med sin kone, Lisbeth. Men folk kan ikke nøjes med at møde hende, når de handler. De skal alle lige hen og hilse på Fluesmækkeren. Efter sigende for at mærke hans store hånd.

I det lille rodede kontor ringer Steen Madsens mobil konstant, og kunder stikker hovedet ind for at høre om priser på al verdens ting. Steen Madsen sidder bag skrivebordet, mens han sliber et vinkeljern med en stålbørste. Han forsøger at forklare sin egen berømmelse og succes-bogens gennemslagskraft.

»Det er lidt virkelighedsfjernt. Det er fuldstændig vildt at tænke på. Det er helt skørt. Jeg kører min egen stil... Hvad fanden kan man sige. Der er mange ting, der kommer ud om privatlivet og sådan. Mange har troet det ene og andet. Nu er det så kommet ud, og så er alle blevet en del af det. Der er også nogle, der synes, bogen er for åben og »for møj privatliv«. Man kan ikke gemme sig længere. Jeg kan jo ikke gå ind i en slagterbutik i Herning uden at blive genkendt. Vi lever, som vi plejer, men det er da lidt skægt.«

Lisbeth træder ind, også i overalls.

»Vi snakkede om det den anden dag. Hvad fanden er det, der gør det? Så er det hans store hånd. Så er det noget med hans selvironi. Steen er jo ikke bleg for at gøre sig selv til grin.«

Steen: »Folk skal have en god oplevelse, når de kommer her for at købe noget gammel lort.«

Steen Madsen er i Skave-området også kendt for at have mistet sin mor, da nedbrydningspladsens stuehus nedbrændte, da han var 18 år. Han måtte afbryde drømmen om at blive tømrer og hjælpe sin far på Skave Nedbrydning. Og han er kendt for sin sygdom. Akromegali. En svulst i hjernen, der påvirker væksthormonerne, så den ramte bliver ved med at vokse. Steen Madsens sygdom stoppede på hans 31-årsfødselsdag, husker han.

»Det er nogle gange bøvlet at være så stor,« som han siger.

Han glider dagligt ned i skostørrelse 52, og hans vielsesring kan nå om halsen på en ølflaske – med kapsel. Siges det.

Lisbeth står i et hjørne af skrot-kontoret. Hun synes, det er fantastisk, at journalist og forfatter til »Fluesmækkeren fra Skave«, Palle Hyldahl Brændsgaard, har lavet så meget research, at moderens død og andre forhold omkring Steen Madsen har skabt dønninger i lokalområdet og givet mere end en enkelt borger »noget at tænke over«, fordi rygter og sladder i bogen for første gang bliver manet i jorden med fakta og interviews.

Palle Hyldahl Brændsgaard, journalist på Dagbladet Holstebro, forklarer, hvorfor han tror, hans bog har haft så stor succes:

»Succesen vidner først og fremmest om den massive opbakning og kærlighed, der er til denne mand. Den er uforlignelig. Men jeg tror også, at det er et råb om, at folk ikke kun gider læse om sportsstjernen, topdirektøren eller Afghanistan-soldaten. De vil også gerne læse om dem selv. Altså en almindelig, hårdtarbejdende, lettilgængelig person og i dette tilfælde en jyde. En, de kan identificere sig med, og som samtidig har en historie at fortælle. Det samme gør sig ikke altid gældende for topdirektøren eller atleten. Derfor håber jeg også, at bogverdenen i højere grad kommer til at se på den gode historie frem for det gode navn i fremtiden.

Jeg kommer til at tænke på dette citat, jeg engang hørte om en basketballspiller: ’While he tried to be superman, all we wanted was Clark Kent.’ Folk vil ikke altid have overmennesket, men den identificérbare vare tilsat lidt mystik, og den leverer Steen Madsen i en højkoncentreret udgave.«

Langt fra Vestjylland, hvor »Fluesmækkeren fra Skave« er et ukendt fænomen og en ukendt bog, sidder professor i litteratur på Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai. Hun mener ikke, folk i provinsen og i de store byer har forskellige læsevaner, der kan forklare Fluesmækkerens succes. Læsekulturen og interessen for vores lokalområde og dets historie er ens, om man bor i Skave eller Valby, mener hun.

»Vi har fået en masse selvudgivere, der udgiver på nettet, hvor folk betaler lidt til et lille forlag, der udgiver deres bøger. Blandt dem er der forfattere, der fortæller om deres erindringer, oplevelser eller deres egn. Det kan godt sælge i den lokale brugs eller meget lokalt og skabe et lokalt kredsløb omkring bogen. Man interesserer sig jo for sit lokalsamfund. Måske er bogen skrevet af en, der har kendt ens morfar. Måske fortæller den om gamle dage på egnen. Bogen er måske slet ikke taget hjem i boghandler i København. Kvaliteten, nyheden og fascinationskraften ligger måske ikke i det sproglige eller det kunstneriske, men i den gode historie og i autenticiteten i beretningen. De bøger bliver aldrig en del af det litterære kredsløb, som er omkring de store forlag og de forfattere, der bliver anmeldt på aviserne.«

Der er mange forklaringer på, hvorfor Steen Madsen kaldes for Fluesmækkeren. Da Berlingske afrunder besøget med Nutella-madder og kaffe sammen med to tavse to mænd, der har arbejdet for Steen Madsen i 25 år, siger han:

»Det kan du læse i bogen.«

Lisbeth: »Nej, hvor er det sejt at kunne sige det: ’Det kan du læse i bogen’.«

Ægteparret bryder ud i latter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.