Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flertal i Det Etiske Råd vil gøre anonym nyredonation mulig

14 medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, at man gør det muligt at donere sin nyre anonymt. Tre er imod.

Sidste år døde 20 danskere, mens de stod på venteliste til at få doneret en nyre. Flertal i Det Etiske Råd anbefaler i ny udtalelse at muliggøre anonym donation af nyrer. Scanpix/Morten Stricker/arkiv
Sidste år døde 20 danskere, mens de stod på venteliste til at få doneret en nyre. Flertal i Det Etiske Råd anbefaler i ny udtalelse at muliggøre anonym donation af nyrer. Scanpix/Morten Stricker/arkiv

Det skal være muligt for myndige og beslutningshabile personer at donere en nyre anonymt. Det anbefaler et stort flertal i Det Etiske Råd i en ny udtalelse.

14 medlemmer er således for anonym organdonation, mens tre er imod. Rådet fremhæver, at forudsætningen for anonym organdonation blandt andet er, at donoren er informeret om sundhedsrisiko ved operationen.

Anonym donation af nyrer fra levende personer er ikke forbudt i dag, men af forskellige grunde praktiseres det ikke.

I april var 374 danskere aktive på venteliste til at få en nyre, viser tal fra Scandiatransplant. 20 personer døde på ventelisten til en nyre sidste år.

Nyreforeningen er glade for rådets nye anbefaling, fortæller landsformand Jan Rishave.

»Det er noget, som vi har arbejdet på gennem flere år. Det betyder alt andet lige, at vi kan få flere nyrer til de mennesker, der har behov for det.«

»Der er nogle mennesker som af godt hjerte gerne vil give en nyre væk, og det skal de da have lov til,« siger han.

Det Etiske Råd fremhæver flere forudsætninger for, at det anbefaler anonym nyredonation. Personen skal være informeret om risici, testes for habilitet og gennemføre en helbredstest.

Desuden skal den anonyme donor til enhver tid kunne trække sit samtykke om at donere tilbage. Donationen må heller ikke kunne blive kommerciel, men donoren må gerne modtage kompensation.

Det er tidligere sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der i 2016 bad Det Etiske Råd om at tage stilling til spørgsmålet om anonym nyreorganisation.

Det Etiske Råd er samtidig kommet med en opdateret anbefaling af, om der bør indføres formodet samtykke til donation. Det betyder, at man automatisk betragtes som donor og aktivt skal melde sig fra.

Her anbefaler et flertal i rådet - ligesom i tidligere anbefalinger - at der fremover fortsat skal gives samtykke til donation, før man kan donere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.