Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere vil gerne være lærere

Søndag modtog de danske professionshøjskoler - og især læreruddannelsen - et rekord stort antal ansøgninger i forhold til tidligere år.

Der er kommet flere danskere, som gerne vil ind på læreruddannelsen.

Det viser de foreløbige optællinger for søgningen til professionshøjskolernes uddannelser, hvor læreruddannelsen er den professionsuddannelse, som har oplevet den største stigning i antallet af ansøgninger i forhold til sidste år. Helt konkret ligger stigningen på 13 procent, efter fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb søndag klokken 12.00.

Formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg, rektor Erik Knudsen, glæder sig over, at antallet af ansøgninger til læreruddannelsen er steget. Den reform af læreruddannelsen, som blev indført i sommeren 2013, ser nu ud til at virke, mener han.

»Formålet med reformen af læreruddannelsen er blandt andet at løfte de lærerstuderendes professionelle faglighed, så de fremover er godt rustet til at realisere folkeskolereformen og dermed er med til at skabe en god folkeskole. Vi kan her to år efter se, at reformen af læreruddannelsen virker. De studerende som optages er mere motiverede og har højere fagligt udgangspunkt. I sammenhæng med at lysten til at søge ind på uddannelsen stiger, betyder det, at uddannelsen er inde i en god udvikling, som lover godt for fremtiden,« siger Erik Knudsen i en pressemeddelelse.

Også uddannelseschef Elsebeth Jensen fra VIA University College, hvis læreruddannelse i år har modtaget 1.637 ansøgninger mod 1.537 ansøgninger sidste år, glæder sig over den stigende interesse for læreruddannelsen. Den kommer dog som forventet, siger hun i en pressemeddelelse:

»Det er et mønster, vi kender fra tidligere år, hvor vi har fået en ny læreruddannelse. Første år er der et fald i ansøgertallet, fordi ingen helt kender konsekvenserne af ændringerne. Når uddannelsen så er i drift, og man kan se, at det fungerer, stiger ansøgertallet igen. Det plejer at holde stik. Og således også denne gang.«

Hos Dansk Industri er de også tilfredse med, at der nu igen er flere unge, som gerne vil være lærere.

»Det er godt, at ansøgerantallet på læreruddannelsen igen stiger. Vi har behov for at få dygtige folkeskoleelever, hvis Danmark i fremtiden skal være et samfund med højkompetente medarbejdere. Dygtige lærere kan hæve niveauet i deres klasser, det er derfor glædeligt, at flere studerende nu vil være lærere,« siger underdirektøren i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, i en pressemeddelelse og understeger, at stigningen viser, at hævningen af adgangskravene til læreruddannelsen var det rigtige at gøre.

»Det er vigtigere, at der kommer flere velkvalificerede lærere, der brænder for deres fag, end at der bare antalsmæssigt optages mange,« siger hun.

Andre professionshøjskoleuddannelser, der i år har oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, tæller blandt andet socialrådgiveruddannelsen, hvor der er ti procent flere, der har søgt ind i år. Pædagoguddannelsen er den eneste, som ikke har haft fremgang. De har tværtimod et fald i ansøgningsantallet på 1 procent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.