Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere unge tager to ungdomsuddannelser: »Alle veje fører til det almene gymnasium«

Unge har svært ved at bestemme sig for, hvilken uddannelse de skal tage, og mange ender derfor med både en studentereksamen og en uddannelse fra en erhvervskole. Det er meget dansk, at vi tror, unge ikke kan træffe valg, mener undervisningsministeren.

Elever arbejder på bilerne i den store hal på Mekanikeruddannelsen i Hvidovre, som udbydes af TEC, Frederiksberg.
Elever arbejder på bilerne i den store hal på Mekanikeruddannelsen i Hvidovre, som udbydes af TEC, Frederiksberg.

Stadigt flere unge vil ikke nøjes med kun én ungdomsuddannelse. De vil både have studenterhue på hovedet og en hammer i hånden.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 6,3 procent af samtlige unge, der forlod skolen i 2015, både vil have en fuld studentereksamen og en faglært erhvervsuddannelse ti år efter folkeskolen.

Tallet for unges dobbeltuddannelser stiger støt, og det er et problem, fastslår undervisningsminister Merete Riisager (LA).

»Vi har fået indrettet et system, hvor alle veje fører til det almene gymnasium. Vi har i en lang årrække haft et uddannelsessnobberi, hvor det er blevet en folkelig fortælling, at unge falder i et stort sort hul, hvis de ikke kommer i gymnasiet. Det er meget ulykkeligt, for der er mange unge, der i dag går i gymnasiet, som slet ikke egner sig til det,« siger undervisningsministeren, der også er bekymret for de mange unge, der slet ikke bruger deres studentereksamen til noget.

I 2013 viste tal fra uddannelsestænketanken DEA, at det koster staten 1,4 mia. kr., at unge fra en studenterårgang vælger at tage to ungdomsuddannelser, selv om én burde være nok. I DEAs undersøgelse viste det sig, at 18 procent af studenterne fra 2001 også havde taget en faglig uddannelse ti år senere.

»I hver eneste gymnasieklasse vil der sidde flere elever, der gennemfører hele gymnasiet og derefter gennemfører en erhvervsuddannelse. Vi har desværre fået skabt en gymnasieskole, som suger størstedelen af en ungdomsårgang til sig. En af årsagerne til dét er, at vi ikke har været gode nok til at koble erhvervsuddannelserne til videre uddannelse,« siger Merete Riisager, der vil udbrede kendskabet til den erhvervsgymnasiale EUX-uddannelse blandt forældre og elever.

»Vi skal ikke bare acceptere tingenes tilstand«

Socialdemokratiet foreslår nu, at vi indretter vejledningssystemet efter, at mange unge i dag foretrækker at gå i gymnasiet, før de bliver håndværkere. S mener, at nybagte studenter fremover også skal vejledes i retning af håndværkeruddannelser.

Men dét er undervisningsministeren ikke umiddelbart med på.

»Vi skal ikke bare acceptere tingenes tilstand. Gymnasiet er ikke et opholdssted, hvor man opholder sig i en årrække, mens man overvejer, hvad man skal. Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse, der kræver et ganske højt niveau. Med den ny gymnasiereform indfører vi endnu større faglig tyngde, blandt andet fordi næsten alle elever, der kommer i gymnasiet, får matematik på B-niveau,« siger Riisager.

Erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S) argumenterer med, at de færreste unge på 15-16 år kan tage stilling til, hvad de gerne vil være, når de forlader folkeskolen.

Men det mener Merete Riisager godt, at de unge kan.

»Det er meget dansk. I stort set alle andre lande i verden betragter man unge mennesker som værende i stand til at træffe valg omkring deres uddannelse. Det er kun i Danmark og måske i andre skandinaviske lande, vi betragter ungdommen som ude af stand til at træffe valg på egne vegne,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.