Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere unge mistrives: Psykiatere skal rykke ud og hjælpe hurtigere

Antallet af børn og unge, der mistrives og henvises til psykiatrien, stiger kraftigt. Der skal sættes hurtigere ind for at hjælpe dem i skolen og i deres nærmiljø, anbefaler ekspertudvalg.

Antallet af børn og unge, der mistrives og henvises til psykiatrien, stiger kraftigt. Der skal sættes hurtigere ind for at hjælpe dem i skolen og i deres nærmiljø, anbefaler ekspertudvalg.
Antallet af børn og unge, der mistrives og henvises til psykiatrien, stiger kraftigt. Der skal sættes hurtigere ind for at hjælpe dem i skolen og i deres nærmiljø, anbefaler ekspertudvalg.

Langt flere af de tusindvis af børn og unge, som mistrives og har psykiske problemer, skal have hurtig, kvalificeret hjælp ude på f.eks. deres skoler og i andre tilbud i lokalområdet tæt på deres bopæl.

Psykiatere og sygeplejersker fra hospitalerne skal i større udstrækning rykke ud og bruge deres ekspertise på at behandle og rådgive de unge i tilbud, som opbygges ude i kommunerne i et forsøg på at hjælpe og forebygge i de tilfælde, hvor børn og unge er på vej til at havne i alvorlige problemer med f.eks. stress, depressioner, selvskade eller spiseforstyrrelser.

Sådan lyder en central anbefaling fra et ekspertudvalg til, hvordan man kan styrke det »nære« sundhedsvæsen og yde en hurtigere og bedre indsats for bl.a. det hastigt voksende antal børn og unge, der mistrives og har brug for psykiatrisk hjælp.

»Der skal virkelig ske noget på dette område. Vi har et system i dag, hvor vi venter alt for længe, og hvor børnene skal være rigtigt meget syge, før der for alvor sættes ind med hjælp og behandling. Det må vi vende om, så der investeres mere i en indsats ude på skolerne og i kommunerne,« siger formanden for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner Charlotte Fischer (R).

Udspillet kommer, efter at der er registreret en kraftig stigning i antallet af unge, der mistrives og henvises til undersøgelse og behandling i børne- og ungepsykiatrien på regionernes hospitaler.

Fra 2009 til 2015 er antallet af børn og unge, der henvises, steget med 62 pct., og undersøgelser har også påvist, at stadig flere unge slås med problemer med f.eks. søvn, ensomhed og et stort medicinforbrug, ligesom stadig flere får stillet en ADHD-diagnose eller konstateret autisme-spektrum-forstyrrelser.

Tilsvarende vokser antallet af børn og unge, der behandles for spiseforstyrrelser og psykoser.

Den kraftige stigning i henvisningerne til psykiatrien menes dog også at hænge sammen med, at kommunernes såkaldte pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR), efter folkeskolereformen, har fået mere fokus på inklusion af børn fra specialtilbud i den almindelige folkeskole – og ikke i samme omfang som tidligere opsporer og undersøger børn, der mistrives.

I stedet er man begyndt hurtigere at henvise børnene til forløb i det psykiatriske system på hospitalerne.

Derfor ser man gerne i regionerne, at der etableres fælles PPR-enheder med såvel kommunale psykologer og pædagoger som psykiatere fra regionerne, der kan tilknyttes skolerne – og ifølge Charlotte Fischer også gerne børnehaver for at kunne sætte langt hurtigere ind med forebyggende tilbud.

På den måde håber man at kunne forhindre, at symptomer på mistrivsel udvikler til en egentlig psykisk lidelse, som skal behandles i psykiatrien, hvilket både vil være til gavn for barnet og samfundsøkonomien.

Hensigten er også bedre at kunne støtte børnene og de unge i at bevare tilknytningen til skole og hverdagsliv under og efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Det har der allerede været gode erfaringer med i et pilotprojekt i Region Sjælland, hvor udegående teams bestående af en lærer, en socialrådgiver, en psykolog og to sygeplejersker har hjulpet unge med at komme tilbage til skole, uddannelse og nærmiljø samt i det hele taget at komme videre i livet med eller efter en psykisk sygdom.

I regeringen er sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ligeledes klar til at handle og bebuder, at regeringen til efteråret vil komme med et udspil til forbedringer.

»Det er en alvorlig stigning i gruppen af børn og unge, som ikke trives, og som har behov for psykiatrisk behandling. Det er et problem, som vi er nødt til at tage os af. Vi kan ikke fortætte med at gøre, som vi plejer,« siger hun.

Hun henviser også til, at der nogle steder i landet allerede er godt i gang med et mere integreret samarbejde mellem kommuner og regioner, som betyder, »at vi kan gribe de her børn og unge tidligere – og hjælpe dem til hurtigere at få en almindelig hverdag igen«.

Børne- og ungepsykiatere ser også frem til, at der kommer en bedre sammenhæng i indsatsen. Vurderingen er ligeledes, at det er oplagt, at psykiaterne kommer ud i kommunerne og tættere på PPR-systemet og skolerne.

»Det samarbejde har manglet. Det er vigtigt, at vi finder det helt rigtige tilbud til det enkelte barn. Børn skal ikke ind i det psykiatriske system, hvis de ikke har brug for det. Men det skal heller ikke være sådan, at de først skal igennem en masse forskellige tilbud, før de kommer til os, hvis de har brug for at være hér,« siger næstformand i Børne - og Ungdomspsykiatrisk Selskab Hanne Børner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.