Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere unge begår selvmord trods forebyggende indsats

Nyt forskningsprojekt viser, at en landsdækkende indsats, som skulle forhindre unge i at tage deres eget liv, har slået fejl.

Selvmordsraten for unge mellem 15 og 19 år er mod forventning ikke faldet i perioden fra 2003 til 2012, selv om en storstilet handlingsplan, som skulle forhindre unge i at begå selvmord, blev sat i værk i 2001.

Det skriver DR Fyn på baggrund af et nyt forskningsprojekt fra Center for Selvmordsforskning.

Projektet viser, at selv om der er blevet oprettet flere regionale centre for selvmordsforebyggelse og landsdækkende rådgivningsordninger, har det ikke haft den ønskede effekt.

Lilian Zøllner, der er centerleder og ph.d ved Center for Selvmordsforskning i Odense, siger til DR Fyn, at der i mange år har været afsat ressourcer af til psykologer, medicinering og diagnoser for de unge, men at samfundet skal blive bedre til at fokusere på den virkelighed, som de unge er en del af i dag, hvis man vil hjælpe dem.

»Jeg tror, vi bliver nødt til at se på, hvordan vi hjælper unge til at turde have et liv fyldt med SMS-beskeder, Facebook og likes, frem for blot at iværksætte nye og større muligheder for betalingsomsorg. Det er jo en jagt på at være perfekt, og det bliver vi nødt til at hjælpe dem med at håndtere. Ingen er perfekte, og det skal vi forklare de unge,« siger Lilian Zøllner til DR Fyn.

De seneste tal fra Center for Selvmordsforskning viser, at 17 procent af unge i aldersgruppen fra 15-19 år har haft selvmordstanker igennem de seneste 12 måneder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.