Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere tunge sten blev kastet fra bro over motorvejen

Politiet beder om hjælp fra offentligheden i sagen om kast med sten mod bil på den fynske motorvej.

Fyns Politi offentliggør nu billeder af to af de sten eller betonklodser, der tidligt søndag morgen formentlig blev smidt ned fra en bro over den fynske motorvej og ramte en bil med tre passagerer (politiets foto) Free/Fyns Politi
Fyns Politi offentliggør nu billeder af to af de sten eller betonklodser, der tidligt søndag morgen formentlig blev smidt ned fra en bro over den fynske motorvej og ramte en bil med tre passagerer (politiets foto) Free/Fyns Politi

Odense. Ikke bare én, men flere tunge sten blev kastet fra en bro over den fynske motorvej tidligt søndag morgen, oplyser politiet.

To sten, som ikke umiddelbart dræbte en person i en bil, har Fyns Politi fotograferet og offentliggjort i håbet om at få flere oplysninger fra offentligheden.

Den ene ligner en brosten og vejer 9,5 kilo. Den anden beskrives som en specialsten, som vejer cirka 30 kilo.

Sidstnævnte sten eller betonklods måler 42 gange 31 gange 17 centimeter. Den er karakteristisk ved, at der er en fordybning formet som et L.

På den ene langside er kanten afskåret. Desuden er i enden af stenen to riller, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet er meget interesseret i at få oplysninger fra borgere, som genkender stenene. Hvis det er tilfældet, anmodes folk om at ringe på 114.

Angiveligt blev de to sten smidt ud fra broen kort før klokken fire søndag morgen fra broen ved Langsøvej, som krydser motorvejen.

Men det var altså en tredje sten, som ramte en bil med en udenlandsk familie på tre.

Den ene voksne mistede livet, mens den anden blev alvorligt kvæstet. Barnet slap med skrammer.

Ved en lignende episode på samme sted i januar fandt politiet en cirka 30 kilo sten. Her blev en bil med en familie ligeledes ramt.

I den forbindelse fik en mor kvæstelser i hovedet, mens faren og børnene slap uden skrammer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.