Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere søger diagnoser – men en diagnose kan have en uventet slagside

Flere børn og unge er i kontakt med psykiatrien. Børne- og ungepsykiatere påpeger, at flere søger en diagnose for at kunne få hjælp ved kommunen, men det kan også have en række negative konsekvenser at få en diagnose, påpeger psykiatriforeninger.

Berlingske har denne uge beskrevet, hvordan flere forældre søger en diagnose til deres børn, fordi de oplever, at diagnosen er nødvendig, for at de kan få hjælp ved kommunen. Louise Petersen er en af dem, der har haft denne oplevelse, og hendes datter Frida (på billedet) har fået diagnosen ADHD.
Berlingske har denne uge beskrevet, hvordan flere forældre søger en diagnose til deres børn, fordi de oplever, at diagnosen er nødvendig, for at de kan få hjælp ved kommunen. Louise Petersen er en af dem, der har haft denne oplevelse, og hendes datter Frida (på billedet) har fået diagnosen ADHD.

Der er mindre sandsynlighed for at drømmen om at blive politimand eller adoptere et barn bliver til virkelighed, hvis du på et tidspunkt i dit liv har fået stillet en psykiatrisk diagnose.

For selvom du sidenhen bliver rask, bliver diagnosen stående i din journal.

Sådan lyder meldingen fra psykiatriforeningerne SIND, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden, som påpeger, at der er en form for diskrimination af personer, der tidligere i deres liv har haft en psykisk lidelse.

»En psykiatrisk diagnose er svær at slippe af med igen, og det rejser en række problemer. På den ene side kan vi konstatere via videnskaben, at mennesker kan blive raske, når det handler om psykisk sygdom. Men på den anden side er der en masse lovgivning med perspektivet: En gang psykisk syg, altid psykisk syg,« siger formand for Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.

Forældre søger diagnoser for at få hjælp

Berlingske har denne uge beskrevet, hvordan et stigende antal børn og unge er i kontakt med psykiatrien, hvilket ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab skyldes, at flere søger en diagnose.

Psykiaterne og flere psykiatriforeninger oplever, at forældre søger diagnoser til deres børn for at kunne få den rette hjælp ved kommunen. Læs artiklen her.

Men det er altså ikke uden visse mulige konsekvenser, at børnene får en diagnose. Bedre Psykiatri understreger, at det er svært at løfte bevisbyrden på området, men foreningen oplever, at folk der har fået en diagnose, selvom de sidenhen er blevet raske, har fået afslag på at kunne adoptere, blive au-pair, tegne forsikringer, tage lån, blive politimand, blive brandmand, blive pilot, tage kørekort og få lov at arbejde inden for søfart.

»Vi mangler en offentlig definition af, hvad skal der til, for at man er raskmeldt. Og vi er meget optaget af at få skabt en kulturændring, så der kommer fokus på at få gjort folk raske meget mere systematisk end i dag,« siger Thorstein Theilgaard.

Er det kun de tungere diagnoser, der giver problemer?

Foreningen SIND og Psykiatriforeningen oplever ligesom Bedre Psykiatri, at en diagnose kan spænde ben for flere forhold. Men de to foreninger oplever, at det især er de tungere diagnoser såsom skizofreni og bipolar lidelse, der giver porblemer.

Ser man på børn og unge under 19 år, er det især diagnoser inden for rammen »adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser«, der bliver givet, viser tal fra Statens Serum Institut. Herunder findes eksempelvis diagnosen ADHD.

I ADHD-foreningen har man imidlertid også oplevet, at diagnosen kan være en kæp i hjulet.

»Vi hører om, at folk har sværere ved at tegne forsikringer, vi har haft en hel del henvendelser fra folk, der ikke kan komme i militæret, og så har vi børn, der vil på udveksling efter 9. klasse, men som ikke kan få lov at komme afsted på grund af diagnosen,« fortæller direktør i ADHD-foreninge, Camilla Louise Lydiksen.

Frygt ej diagnosen, men få ændret kulturen omkring

Hun mener ikke, det er forældrene til børn med en diagnose eller de personer, der selv får stillet en diagnose, der skal tage det til efterretning. Det er samfundet, der skal lave nogle systemer, så personer med en psykiatrisk diagnose stilles på lige fod med dem uden.

Samme melding lyder fra de øvrige psykiatriforeninger. Thorstein Theilgaard formulerer det således:

»Tør vi tage det skridt, der hedder, at psykisk sygdom ikke er en livstidssygdom?«

I brancheorganisationen Forsikring & Pension påpeger underdirektør Anne Seiersen, at psykiske sygdomme er ligestillet med de fysiske.

»Vi ser udelukkende på, om det har betydning for sandsynligheden for, at de skal have penge udbetalt af forsikringen. Og vi har for nylig vedtaget, at vi i udgangspunktet kun spørger ind til sygdomshistorie ti år tilbage,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.