Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere søger asyl i Sverige efter farvel til id-kontrol

Der er sket en stigning i antallet af asylansøgere i Sverige, siden id-kontrollen blev afskaffet.

Arkivfoto. Der er sket en stigning i antallet af asylansøgere i Sverige, siden id-kontrollen blev afskaffet. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)
Arkivfoto. Der er sket en stigning i antallet af asylansøgere i Sverige, siden id-kontrollen blev afskaffet. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)

Sveriges beslutning om at ophæve id-kontrollen i Danmark har ført til, at et stigende personer har søgt om asyl i vores naboland.

Det oplyser grænsepolitichef Michael Mattsson til Sveriges Radio.

Siden id-kontrollen ophørte 2. maj har 24 personer søgt om asyl i Sverige.

Mens kontrollen stod på, var tallet cirka fem personer om ugen, lyder det fra svensk politi.

»Det drejer sig om personer, vi selv har opdaget. I nat (7. maj 2017, red.) var det ni personer,« siger han.

Uden det såkaldte transportøransvar er DSB-ansatte ikke længere forpligtet til at gennemføre id-kontrol af passagerer, der rejser til Sverige fra Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavns Station.

Alene i weekenden blev 88 personer afvist ved grænsekontrollen. Tidligere i år var tallet mellem 40 og 100 per uge, oplyser svensk politi.

Siden id-kontrollen blev afskaffet, har det især handlet om flygtninge, der tidligere har fået opholdstilladelse i Danmark.

Den svenske grænsepolitichef siger til Sveriges Radio, at han forventer, at antallet af asylansøgere og afviste asylansøgere vil stige yderligere.

»Jeg tror, at det her blot er optakten til, hvad der kan komme. Først skal budskabet om, at id-kontrol nu er afskaffet først slå igennem, før vi kan se den store effekt i Sverige,« siger han.

De fleste flygtninge og migranter blev stoppet ved grænsen på togstationen Hyllie. Her blev togpassagerer fra Danmark kontrolleret.

Sverige indførte grænsekontrol i november 2015 og senere, i januar 2016, kom kravet om id-kontrol.

Det kom som følge af tilstrømningen af flygtninge og migranter.

Grænse- og id-kontrollen har siden indførelsen medført halvt så mange tog og markant flere forsinkelser og aflysninger i togtrafikken over Øresund.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.