Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere skybrud på vej: Her bliver det værst i dag

Oversvømmelse ved Lindevang Station.
Oversvømmelse ved Lindevang Station.

Husk paraply og regntøj, lyder det gode råd fra DMI torsdag. Vi får nemlig en dag, som på mange måder kommer til at ligne den i går.

Risiko for kraftig regn, torden og lokale skybrud.

Sådan lyder overskriften for torsdagens 'sommer'-vejr. Torsdagens vejr bliver på mange måder en gentagelse af onsdagens, men det bliver dog nogle andre, der får glæde af vejrgudernes gaver denne gang.

Hvor det onsdag især gik ud over jyderne - og i særdeleshed Horsens med hele 115 millimeter regn på blot tre timer - er det torsdag østjyderne, fynboerne, sjællænderne og folk på Lolland-Falster, der skal bevæbne sig med gummirøjsere og regnfrakker.

»Der kommer kraftige byger, nogle steder med torden og lokale skybrud,« lyder det fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologisk Institut Dan Nilsvall og tilføjer, at det er vanskeligt præcis at forudsige, hvor det rammer.

Hovedstaden går heller ikke ram forbi. Her er der også risiko for kraftig regn.

Meteorologerne forventer, at regnbygerne fordufter i løbet af aftenen, men det betyder på ingen måde, at vi kan ånde lettede op:

Også Helsingørmotorvejen er ifølge tv2.dk spærret ved Ryparken Station i retning mod København på grund af vand på vejen. Vejdirektoratet anbefaler, at man kører fra senest ved frakørsel 2 Tubvorgvej.

Problemerne skyldes ifølge DMI, at bygerne kom i en klump, som blev ved med at give vand i flere timer.

»Vi havde en klump af byger liggende på en linje fra København, Nordsjælland, Djursland og Nordjylland. Her regnede det kraftigt over en længere periode, og det var det, der gav problemerne,« fortæller meteorolog Jesper Eriksen.

Det vil sikkert glæde de fleste københavnere at høre, at de værste byger er drevet forbi.

I løbet af natten til fredag kommer et nyt lavtryk nemlig ind over landet med mere vand. Her vil det sikkert interessere og bekymre de mange deltagere på Folkemødet, at der på Bornholm fredag kan falde helt op til en måneds regn.

Efter en vejrmæssig lidt trist, kølig og blæsende weekend kan vi dog glæde os til lidt mere stabilt vejr i næste uge. Men det vender vi tilbage til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.