Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere registrerede magtanvendelser i folkeskolen

Det bliver oftere registreret, at en lærer tager fat i eller fastholder elever i folkeskolen.

Der er en stigning i antallet af registrerede magtanvendelser i folkeskolen er steget. Det kan skyldes, at skolerne er blevet bedre til at registrere magtanvendelserne. Free/Colourbox
Der er en stigning i antallet af registrerede magtanvendelser i folkeskolen er steget. Det kan skyldes, at skolerne er blevet bedre til at registrere magtanvendelserne. Free/Colourbox

Antallet af registrerede magtanvendelser i landets folkeskoler er de seneste tre år mere end fordoblet.

Det dækker for eksempel over, at en lærer tager fat i en elev eller fastholder barnet.

Det viser en opgørelse, som DR Syd har fået blandt landets 98 kommuner, hvoraf 84 har svaret. Heraf er der 22 kommuner, som har registreret magtanvendelser siden 2013.

I gennemsnit havde hver kommune i 2013 registreret 30 magtanvendelser, mens det i 2016 var 64.

På Bohrskolen i Esbjerg sker de fleste tilfælde af registrerede magtanvendelser over for elever, som har en diagnose. Det er for eksempel adhd, oplyser Lisbeth Beyer, der er koordinator for specialgrupperne på skolen.

For eksempel er lærerne nødt til at stille sig imellem, hvis to elever kommer op og slås, og det tæller som en magtanvendelse.

»Man skal ikke stå og se på, mens to børn slår hinanden til plukfisk. Så er man nødt til rent fysisk at stille sig imellem,« siger Lisbeth Beyer.

»Magtanvendelser kan være nødvendige for at skåne et barn. For eksempel når en elev står og slår sit hoved ind i en murstensvæg. Så har vi pligt til at gribe ind,« siger hun.

Stigningen i antallet af registrerede magtanvendelser handler ikke nødvendigvis om, at der bruges mere magt i folkeskolen, siger næstformand i Børnerådet Lone Beyer.

Stigningen kan også skyldes, at skolerne er blevet bedre til at registrere magtanvendelserne.

»En stigning vil altid være et problem og vække bekymring. Men det er selvfølgelig godt, hvis det alene skyldes, at man er begyndt at registrere mere og har fået større opmærksomhed omkring magtanvendelser,« siger Lone Beyer.

Hos Danmarks Lærerforening er de ikke glade for udviklingen, siger formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget Thomas Andreasen.

»Jeg tror, stigningen skyldes, at der er kommet flere elever i klasserne. Der er samtidig blevet færre lærere, og hele den her inklusionsbølge gør, at der er kommet flere konflikter mellem eleverne,« siger Thomas Andreasen.

I 2016 registrerede i alt 32 kommuner magtanvendelser i folkeskolen, mens 52 ikke indsamlede tal om magtanvendelser. I 2017 er yderligere tre kommuner begyndt at registrere magtanvendelser.

Tallene bliver noteret på de enkelte folkeskoler, men ikke sendt videre til forvaltningen. Folkeskolerne har ikke pligt til at sende tallene videre til forvaltningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.