Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere områder i fare for oversvømmelser: Nu varsler kommuner borgerne på sms

I Hvidovre Kommune opdateres bestemte borgere med en sms-besked fra kommunen om vandstanden i området.

Stormen Urd ramte i første omgang Danmark den 27. december (på billedet i Jyllinge). Men Urd fortsætter her i det nye år  med at give trussel om stormflod
Stormen Urd ramte i første omgang Danmark den 27. december (på billedet i Jyllinge). Men Urd fortsætter her i det nye år  med at give trussel om stormflod

Stormen Urd er ikke færdig med Danmark. Det kommende døgn vil flere dele af landet være i fare for at blive ramt af nye oversvømmelser.

To af de områder, hvor der kan komme forhøjet vandstand, er i Dragør på Amager og Hvidovre på den københavnske vestegn. Her er kommunerne ivrige efter at holde borgere i særligt udsatte områder informeret.

Det fortæller Tim Ole Simonsen, der er talsmand for Hovedstadens Beredskab.

»DMI kommer allerede klokken seks (onsdag morgen, red.) med en ny prognose for, hvordan vandstanden bevæger sig. Kommunerne vil nok melde ud lidt senere på morgenen,« siger han.

»Nogle borgere i et område, der ligger syd for Hvidovre Havn, er allerede varslet af kommunen per sms. Der vil kommunens medarbejdere i morgen opsøge bestemte borgere for at sikre, at de får informationen.«

Allerede tirsdag aften var beredskabet i gang med at sikre dele af Dragør mod de forventede vandmasser.

»På Dragør Havn er der lagt nogle vanddæmninger, og der er forstærket et dige,« fortæller Tim Ole Simonsen.

I de pågældende områder i Dragør og Hvidovre kæmper Hovedstadens Beredskab dog en ulige kamp ifølge Tim Ole Simonsen.

Særligt to områder er udpeget som sårbare. Her er områderne lavtliggende og derfor et let offer, hvis vandstanden stiger.

»Hvis vandstanden bliver for høj, vil vandet komme ind over digerne. Nogle steder kan vi forstærke digerne, men andre steder er der åer og lavninger, hvor vandet kan finde vej igennem. Der skal et større arbejde til.«

»Derfor opfordrer vi borgerne til at holde øje med kommunernes hjemmeside. Her vil den relevante information til borgeren være at finde,« siger Tim Ole Simonsen.

Den forhøjede vandstand er et såkaldt efterskvulp fra Urd, hvis kraftige vind fra nord har presset store vandmasser ned i Østersøen.

Når det onsdag aften begynder at løbe tilbage hjulpet på vej af vindstød på op mod stormstyrke, vil det få vandstanden i de indre danske farvande til at stige ret kraftigt.

Grafik: DMI
Grafik: DMI

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.