Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere melder sager om radikalisering

Københavns Kommune oplever en lille stigning i antallet af opkald på byens hotline for antiradikalisering, men færre sager er alvorlige. En ny landsdækkende telefonlinje fik i 2016 61 opkald. Man kan mene, at det er en dyr løsning, men i sidste ende er den hver en krone værd, siger integrationsminister Inger Støjberg.

Blomster foran supermarkedet Hyper Cacher to år efter terrorangrebet imod det og Charlie Hebdo i Paris, hvor 17 blev dræbt. Foto: AFP
Blomster foran supermarkedet Hyper Cacher to år efter terrorangrebet imod det og Charlie Hebdo i Paris, hvor 17 blev dræbt. Foto: AFP

De tror på absolutte løsninger, på at konflikterne i Syrien og Palæstina kan løses med et snuptag, hvis en bestemt gruppe af mennesker bliver dræbt, og ofte dasker de ensomme og udsatte rundt i periferien af bandemiljøet i hovedstaden, hvor de ser op til dem med våben og kroner til en flybillet til Syrien.

Ser du tegn på radikalisering hos din søn, din elev eller din nabo, kan du ringe til Københavns Kommunes antiradikaliseringshotline. I 2016 handlede de mest bekymrende historier, som uddannet personale modtog fra urolige forældre, venner eller lærere, om unge mænds spirende islamistiske ekstremisme.

Landets to største byer, København og Aarhus, har siden 2014 haft hver sin telefonlinje, der skal forebygge radikalisering af enhver art.

I kølvandet på terrorangrebet i Danmark og mod magasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015 tilføjede regeringen derudover en national hotline, som en del af regeringens øgede fokus på forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

I København har man netop gjort status på sin hotline for 2016. I 2014 modtog hotlinen 60 opkald, i 2015 100 og sidste år 104.

Hertil kommer 61 henvendelser til den nye nationale hotline fra oprettelsen 1. februar 2016 til udgangen af året.

Det stigende antal henvendelser i København vækker i udgangspunktet glæde hos integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R):

»Selv om jeg ville ønske, at der ikke var noget problem med radikalisering, og vi dermed ikke havde bekymrede forældre og frontpersonale i København, så er det rent faktisk en succes, når antallet af henvendelser stiger. Det viser, at folk har tillid til vores hotline, og det er afgørende for, at den fungerer, og vi kan forebygge radikalisering.«

Færre begrundede opkald

For hvert opkald vurderer personer fra SSP, socialforvaltningen, kriminalforsorgen og Københavns Kommunens særlige antiradikaliseringsenhed, VINK, om opkaldet er »begrundet,« og om kommunen dermed skal gå ind i sagen.

Otte af de 104 opkald var i 2016 begrundede. Københavns Kommune ønsker ikke at give indsigt i de otte personsager, men fortæller, at det primært handler om tegn på radikalisering mod militant islamistisk ekstremisme.

Kommunen har efterfølgende igangsat seks mentorforløb og to forløb med forældrecoaches.

I 2014 kaldte 22 opkald på handling, og i 2015 drejede det sig om 18.

Men skal man være glad for færre begrundede sager eller frygte, at linjen ikke er redskabet til at grave de radikaliserede ud?

»Det tyder på en god tendens. Men det er også en uhyggelig situation, at én kan være én for meget. Og vi må formode, at der er mørketal. Det vil der være, uanset hvor dygtige vi er,« siger Anna Mee Allerslev.

Den nationale hotline løftes i et samarbejde mellem enhederne i Aarhus og København. Af de 61 opkald til den nationale linje er 27 blevet sendt til såkaldte regionale infohuse, hvor politi og kommuner samarbejder om at forebygge radikalisering, til videre vurdering.

Den svenske professor og terrorforsker Magnus Ranstorp har arbejdet tæt sammen med Københavns Kommune om byens terrorberedskab. Han er med egne ord forsigtig optimist på vegne af antiradikaliseringshotlinen, når han ser på tallene.

Om man kan tage det faldende antal begrundede sager i København som tegn på, at færre radikaliseres, er han påpasselig med.

»Pas på med at bruge disse tal til at skabe en fortælling om, at radikaliseringen er på vej ned,« lyder det fra Ranstorp.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) er tilfreds med tallene for den nationale linje. I et skriftligt svar henviser hun til tal fra den nationale hotline for det seneste løbende år til dags dato.

»Man kan helt sikkert indtage den holdning, at det er en dyr løsning. Men 29 henvendelser, hvor bekymringen er så alvorlig, at den videregives til myndighederne, er et stort antal. Vi har en forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan på den her front. I sidste ende er tjenesten alle pengene værd, hvis vi undgår bare ét terrorangreb. Jeg anerkender fuldstændig, at det ikke er noget, man kan sætte op i et regneark. Det handler om landets sikkerhed.«

RETTELSE: Artiklen var oprindeligt illustreret med et arkivfoto fra Dansk Islamisk Center på Nørrebro. Centret har ikke noget med artiklen at gøre, og derfor er billedet nu udskiftet med et foto fra terrorangrebet ved et jødisk supermarked i Paris.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.