Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere kunstige hofter og brystimplantater propper danskerne med skadelige stoffer

Flere hundrede tusinde dansker lever i dag med implantater, de har fået indopereret i kroppen, f.eks. kunstige knæ, hofter og bryster. Et nyt register skal sikre, at der hurtigt kan gribes ind, hvis de viser sig at være sundhedsfarlige.

Flere hundrede tusinde dansker lever i dag med implantater, de har fået indopereret i kroppen, f.eks. kunstige knæ, hofter og bryster.  Et nyt register skal sikre, at der hurtigt kan gribes ind, hvis de viser sig at være sundhedsfarlige.
Flere hundrede tusinde dansker lever i dag med implantater, de har fået indopereret i kroppen, f.eks. kunstige knæ, hofter og bryster.  Et nyt register skal sikre, at der hurtigt kan gribes ind, hvis de viser sig at være sundhedsfarlige.

Flere hundrede tusinde danskere går i dag rundt med kunstige hofter, knæ, hjerteklapper, bryster og andre implantater, som de har fået indopereret i kroppen for at afhjælpe helbreds- og kropsproblemer.

Ofte er de en stor gevinst og redder ligefrem patienternes liv og førlighed. Men der har også været en stribe skandalesager, hvor produkterne har vist sig at være sundhedsfarlige og har tilføjet patienterne alvorlige bivirkninger, fordi de var defekte og ikke var testet ordentligt på forhånd.

Det fremgår af oplysninger fra sundhedsministeriet, der nu, efter flere års tilløb, erklærer sig klar til at indføre et register, som skal sikre, at patienter med indopererede implantater, der kan være skadelige, »nemt og hurtigt kan opspores, så de kan få den rette hjælp«.

»Vi har desværre set sager, hvor patienter eksempelvis har fået indopereret kunstige hofter, underlivsnet og brystimplantater, som efterfølgende har vist sig at være sundhedsfarlige. Når uheldet er ude, er det vigtigt, at sundhedsvæsnet nemt og hurtigt kan finde patienterne, der har farlige implantater i kroppen, så de kan få den rette hjælp – og vi ved, at vi har fået fat i alle patienter,«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Hun henviser således til en række konkrete sager for nogle år siden, hvor flere hundrede patienter kom alvorligt til skade på grund af fejl ved såvel nogle brystimplantater, som lækkede, som ved en særlig type hofteimplantater, der gav patienterne smerter, hævelser og problemer med at gå.

Tilsvarende var der en lang række sager med kvinder, der oplevede komplikationer som smerter og blødning efter at have fået indopereret et såkaldt mesh-implantat i forbindelse med underlivsoperationer.

Problemet i de pågældende sager var, at der ikke umiddelbart var tilgængelige oplysninger om, hvilke patienter der havde fået den pågældende type implantater, hvilket f.eks. gjorde det svært at finde frem til de flere hundrede patienter med slidgigt, der havde fået en ny hofte af et særligt mærke fra en amerikansk producent.

De mange skandale-sager har også resulteret i, at flere hundrede patienter i en periode krævede og fik udbetalt erstatning i million-klassen for de skader, de var blevet påført som følge af de defekte hofter, bryst-implantater og underlivsnet.

Med det nye register vil sygehusene hurtigt kunne få et overblik over, hvem der bærer rundt på de forskellige typer af implantater, så man kan kontakte dem og med kort varsel få afhjulpet problemerne.

Planerne om at indføre et register har været på den politiske dagsorden i flere år og er, efter en pilotperiode, hvor man bl.a. i Region Nordjylland har indrapporteret implantater, nu klar til at blive taget ført ud i livet i samtlige regioner.

Nogle hospitaler og videnskabelige selskaber har også, af egen drift, haft lavet registre på diverse behandlingsområder.

Ifølge sundhedsministeriet indeholder implantat-registeret derfor allerede nu data fra omkring 370.000 implantater, som befinder sig inde i danskere med allehånde sygdomme eller ønske om større bryster. Og antallet af indrapporteringer står til at stige markant de kommende år, efterhånden som registret for alvor tages i brug.

Det forventes, at både offentlige sygehuse og private klinikker fra 2018 vil blive forpligtet til at indrapportere data til registret, oplyser ministeriet.

Læger har også længe presset på for få strammet kursen på området, der ikke er reguleret i nær samme omfang som ved godkendelse og overvågning af lægemidler. Der har ligeledes været efterlyst et implantat-register, og derfor hilser Lægeforeningen det velkomment, at det nu bliver en realitet, hvilket vil øge patientsikkerheden, vurderes det.

»Det er godt at have et overblik over, hvad man har puttet ind i folk. Med et overvågningssystem kan vi lynhurtigt se, hvis der er problemer med et bestemt implantat og få folk genindkaldt, så der kan rettes op på dem,« siger næstformand i Lægeforeningen Michael Dupont.

Der findes ingen præcise oplysninger om, hvor mange danskere der går rundt med implantater. Men alene i 2012 blev der i Danmark indsat knapt 20.000 knæ- og hofteproteser, 300 hjerteklapper og 3.000 pacemakere og det blev vurderet, at mere end 50.000 danske kvinder havde brystimplantater, oplyser sundhedsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.