Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere københavnere er blevet utrygge: Mange tør ikke færdes i Urbanplanen, fordi de tror, at man bliver slået ned, eller at banderne skyder henover hækkene

Utrygheden blandt borgere i København er det seneste år steget, viser Tryghedsundersøgelsen for 2017. Især føler borgere i Bispebjerg og Amager Vest sig mindre trygge i dag, end de gjorde for et år siden.

Borgerne på Vestamager er blandt dem, der er blevet mere utrygge.
Borgerne på Vestamager er blandt dem, der er blevet mere utrygge.

Det er blevet mere utrygt at bo og færdes i flere af Københavns bydele det seneste år.

Det er i hvert fald københavnernes egen oplevelse i Københavns Kommunes nye Tryghedsundersøgelse 2017, som 3.041 repræsentativt udvalgte københavnere har deltaget i.

Her er byens borgere blevet spurgt ind til deres oplevelse af tryghed i eget nabolag, og sammenlignet med Tryghedsundersøgelsen i 2016 er der sket en stigning i andelen af utrygge københavnere. 

I fem ud af byens 13 bydele er flere end 10 pct. af borgerne utrygge, og værst står det til i Bispebjerg, hvor knap hver femte (18 pct.) ikke føler sig tryg. I Amager Vest er 15 pct. af borgerne utrygge, i Valby og Brønshøj-Husum er det 13 pct. og på Indre Nørrebro oplever 11 pct. at være bange. I 2016 var det kun to af Københavns bydele, som havde mere end 10 pct. utrygge borgere, henholdsvis Ydre Nørrebro (14 pct.) og Bispebjerg (12 pct.).

Aften- og nattetimerne er særligt ubehagelige, vurderer københavnerne, og følelsen af ikke at være tryg efter mørkets frembrud er steget i 11 ud af 13 bydele fra 2016 til 2017.

Målsætningen i Københavns Sikker By-program er, at ingen bydele må have flere end 10 pct. utrygge.     

Borgere på Vestamager oplever især, at deres område er blevet et mindre trygt sted at opholde sig det seneste år. I Tryghedsundersøgelsen fra 2016 var kun 3 pct. af områdets borgere utrygge, mens tallet nu er 15 pct.

En stigning, som formanden for Amager Vest Lokaludvalg, André Just Vedgren (R), kalder »voldsom«.

Han peger på begivenheder i to områder af Amager Vest-bydelen, som kan have medvirket til den stigende utryghed.

»På Islands Brygge har der været nogle konflikter i havneparken, som politiet ikke er mødt op til i tide. Der har også været episoder med bander, og det er nyt på Islands Brygge, som hidtil har været et område, hvor man kom for at slappe af, og hvor det største problem har været høj musik og manglende oprydning,« siger André Just Vedgren.

Lokaludvalgspolitikeren peger også på skyderier som en mulig forklaring:

»Den ene bande holder til ved Holmbladsgade, den anden ved Urbanplanen. Når de keder sig, kører de tilsyneladende til hinandens bydel og affyrer skud, hvorefter den beskudte bande efterfølgende kommer på visit og gør det samme. Det får de sikkert en masse sjov ud af, men det er ikke med til at skabe tryghed i Amager Vest.«

André Just Vedgren er ikke selv utryg i Amager Vest – heller ikke i nattetimerne – hvilket ifølge undersøgelsen er tilfældet for 26 procent af bydelens beboere:

»Jeg kører igennem Urbanplanen om aftenen og krydser Amager Fælled dag og nat og har på intet tidspunkt følt mig utryg. Men jeg har stor forståelse for, at nogle føler sig utrygge,« siger André Just Vedgren.

Han vil nu se nærmere på, hvor skoen trykker:

»Mange tør ikke færdes i Urbanplanen, fordi de tror, at man bliver slået ned, eller at banderne skyder henover hækkene. Sådan oplever vi, der bor i nærheden, ikke området i hverdagen. Derfor skal vi finde ud af, om der er tale om et reelt problem, eller om borgerne er utrygge, fordi de ikke er klar over, at der ikke er noget at være bange for,« siger André Just Vedgren.

»Stærkt bekymrende« undersøgelse

I Tryghedsundersøgelsen for 2017 har knap halvdelen af respondenterne, 46 procent svaret, at der er sket noget i det forgangne år, som har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København. Her fylder kriminelle hændelser generelt mest (28 procent) og personlige oplevelser (26 procent) næstmest.

Medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre Caroline Stage bor i Sigynsgade på Nørrebro. I tirsdags var hun til beboermøde, hvor 70 personer var mødt op – utrygge over den drejning, udviklingen i området tilsyneladende har taget.

»Vi har i Sigynsgade den seneste tid oplevet en markant stigning i støjniveauet og en massiv stigning i antallet af personer på gaden. Sigynsgade er en gade, som en bandegruppering mener er deres, så hver dag står på ildspåsættelser, på at larme og på at køre ræs. Det er uholdbart for os og for forældre, som ikke længere tør lade deres børn færdes på egen hånd,« siger Caroline Stage.

Venstre-politikeren finder resultatet af trygheds­undersøgelsen »stærkt bekymrende«:

»Man skal kunne færdes i København i dag- og nattetimer uden at frygte, at man bliver overfaldet eller får stjålet sine ejendele. Vi har i København en stigende utryghed, som vi som politikere må prøve at komme til livs hurtigt,« siger Caroline Stage. Hun mener i øvrigt, at et ordenskorps vil afhjælpe problemet.

Overborgmester Frank Jensen (S) vurderer, at den stigende utryghed i København kan tilskrives bandernes tilstedeværelse:

»2016 har været et år med mange rocker- og bandeskyderier. Det skaber utryghed og er helt uacceptabelt. Langt de fleste københavnere er fortsat trygge, men utrygheden er steget, og den stiger mest i nogle bestemte områder. Den udvikling skal vi vende. Der skal være trygt overalt i København,« siger Frank Jensen i et skriftligt svar til Berlingske.

Overborgmesteren mener, at løsningen er at øge presset på banderne ved at samarbejde med blandt andet politiet:

»Banderne hører ikke hjemme i vores by, og vi skal gå så langt vi overhovedet kan for at komme dem til livs.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Politi inden avisens deadline.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.