Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere isbjørne søger mod grønlandsk by i jagten på mad

Mindst 21 gange har isbjørne været i den grønlandske by Ittoqqortoormiit mellem august og december sidste år.

WWF Verdensnaturfondens isbjørnepatrulje sørger for, at indbyggerne i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit ikke møder en isbjørn. Free/WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfondens isbjørnepatrulje sørger for, at indbyggerne i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit ikke møder en isbjørn. Free/WWF Verdensnaturfonden

Ittoqqortoormiit. Sultne isbjørne har mindst 21 gange snuset rundt i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit i jagten på mad i de sidste fem måneder af 2017.

I 2007 blev der registreret ni isbjørnekonflikter - i hele Grønland.

Det viser tal fra WWF Verdensnaturfondens isbjørnepatrulje.

Antallet af isbjørne, der snuser rundt i de arktiske byer, ventes ikke at blive mindre de kommende år.

Isbjørnene får nemlig sværere ved at finde mad, i takt med at havisen smelter på grund af den globale opvarmning.

Derfor søger bjørnene mod byerne for at få stillet sulten, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

- Jeg er stensikker på, at denne her udvikling vil fortsætte.

- Vi ved fra forskning, at isbjørnene er tyndere, end de var tidligere, og derfor vil flere af dem også søge ind mod byerne, siger generalsekretæren.

WWF Verdensnaturfondens isbjørnepatrulje, der har til opgave at sikre, at ingen møder en isbjørn, blev tilkaldt ved næsten samtlige isbjørnebesøg i Ittoqqortoormiit, tidligere Scoresbysund.

Her har patruljen til opgave at skræmme bjørnen væk. Mødet med en isbjørn kan nemlig have fatale konsekvenser, siger Bo Øksnebjerg.

 

- Der er ingen, som har lyst til at møde en sulten isbjørn, for så bliver man slået ihjel.

- Derfor skal vi have afvist dem ude ved bygrænsen, have dem skræmt væk, så vi ikke får de her konflikter, siger generalsekretæren.

Ingen mennesker er kommet til skade ved de 21 registrerede isbjørnebesøg.

WWF Verdensnaturfondens isbjørnepatrulje vurderer, at flere end 21 isbjørne sandsynligvis har lagt vejen forbi Ittoqqortoormiit i perioden.

Disse er bare ikke blevet observeret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.