Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere forældre til handicappede børn må selv betale for døgninstitutionen

Flere kommuner vil fremover kun betale for anbringelser af handicappede børn, der har potentiale til at udvikle sig. Hvis barnet ikke kan udvikle sig betydeligt, må forældrene selv betale.

Kommuner vil fremover kun betale for handicappede børns anbringelse på døgninstitutioner, hvis der er udsigt til, at barnet kan udvikle sig betydeligt. Det er konsekvensen af en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra 2012, som flere af landets kommuner netop nu er i gang med at implementere. Det skriver Jyllands-Posten.

Afgørelsen betyder, at hvis det vurderes, at et handicappet barn ikke vil kunne udvikle sig tilstrækkeligt, så er det fremover forældrene selv, der skal betale for en anbringelse på en døgninstitution.

Den nye praksis møder kritik fra flere organisationer, som mener, det er kynisk, og at der er tale om forskelsbehandling.

Gitte Madsen, der er konsulent i LEV, foreningen for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede, kalder det en »ubehagelig skelnen«, fordi man dermed siger, at nogle børn ikke kan behandles.

»Men det er jo noget underligt noget, for det er altså virkelig de færreste børn, at man overhovedet kan sige, at der ikke er udviklingspotentiale,« siger hun til avisen.

Også Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund, mener, at alle børn har udviklingspotentiale, hvis de får den rette støtte og hjælp. Derfor mener han heller ikke, at det giver mening at skelne, siger han til Jyllands-Posten.

I følge Jyllands-Posten har hverken Kommunernes Landsforening, KL, eller Ankestyrelsen kendskab til, nøjagtig hvilke kommuner der enten har eller er ved at indføre brugerbetalingen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.