Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere forældre sender deres børn i privat- og friskoler

På fem år er antallet af elever i friskoler og privatskoler steget med 18 procent, viser ny undersøgelse.

På fem år er antallet af elever i friskoler og privatskoler steget med 18 procent, viser ny undersøgelse.
På fem år er antallet af elever i friskoler og privatskoler steget med 18 procent, viser ny undersøgelse.

København. Flere forældre vælger folkeskolen fra og sender i stedet deres poder i blandt andet friskole eller privatskole.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Undervisningsministeriet i samarbejde med interesseorganisationen Skole og Forældre.

Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 procent.

I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med fire procent.

Dermed går der nu 111.878 elever i friskole eller privatskole, mens antallet af elever i folkeskolen er 537.097.

Samtidig er antallet af friskoler og privatskoler steget med otte procent, og antallet af folkeskoler er blevet reduceret med 18 procent.

Ifølge rapporten skal tallene også ses i lyset af, at børnetallet er faldet med en procent i samme periode.

Undersøgelsen bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter 5547 forældre med børn født i årene mellem 2001 og 2011.

Forældrene er blevet spurgt til, hvad de lægger vægt på, når de skal vælge skole.

Det vigtigste for de fleste forældrene er, at der er høj faglighed, at eleverne generelt trives på skolen, og at der er gode relationer mellem forældre, børn og lærere.

Det kan ifølge rapporten ikke konkluderes, at forældre, der for eksempel lægger stor vægt på for eksempel faglighed, er mere tilbøjelig til at vælge en privatskole.

Hos Skole og Forældre mener formand Mette With Hagensen, at kommunerne skal bruge den viden til at holde børnene i folkeskolerne.

»Kommunerne skal i højere grad tage udgangspunkt i forældrenes ønsker, hvis vi skal undgå, at flere elever flytter fra folkeskolen til en privat- eller friskole,« siger hun i en pressemeddelelse fra ministeriet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.