Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere danskere gør en frivillig forskel

Flere frivillige drager til udlandet for at give lokalbefolkningerne en hjælpende hånd. Det gavner både de velgørende formål og kan give volontørerne en række gevinster privat og på jobbet.

Danni Richter arbejder normalt som politi­anklager, men han føler, at han skal gøre noget andet og mere vedkommende end »bare« at fjerne endnu en narkobagmand fra gaden. Han har derfor pillet en måned ud af kalenderen, som han skal bruge på et børnehjem i Tanzania. Foto: Asger Ladefoged
Danni Richter arbejder normalt som politi­anklager, men han føler, at han skal gøre noget andet og mere vedkommende end »bare« at fjerne endnu en narkobagmand fra gaden. Han har derfor pillet en måned ud af kalenderen, som han skal bruge på et børnehjem i Tanzania. Foto: Asger Ladefoged

Set udefra er den 32-årige jurist og anklagerfuldmægtige Danni Richter alt andet end flippet. I hans nyopførte lejlighed mod vandet i Københavns Havn byder designermøbler velkommen, og inden for døren står en række rene sko sirligt linet op.

Alligevel afslører en backpacker-rygsæk og sovepose på spisebordet, at årets sommerferie ikke går til et femstjernet hotel. I stedet skal Danni Richter være frivillig på et børnehjem i Mushi i Tanzania, hvor han skal undervise i matematik, engelsk og demokrati.

Rejsen sker i samarbejde med organisationen Save a Heart. Grundlægger Sanne Larsson oplever en stadig større interesse for frivilligt arbejde i udlandet, særligt hos unge på 20-25 år.

Ud over eventyret ved at opleve verden rejser gruppen af unge ofte for at lære et sprog, optjene point til kvote 2-ansøgninger til videregående uddannelser eller samle praktik- eller erhvervserfaring efter endt uddannelse. Men også personer med afsluttede eller etablerede karrierer såsom Danni Richter tager af sted.

Om de ældre altruister også er blevet flere de senere år, kan Sanne Larsson ikke svare på. Men hun fortæller, at de ofte har mere livserfaring og flere faglige kompetencer at trække på og derfor kan være til stor gavn for projekterne. De er som regel af sted i kortere tid end de yngre volontører, men det er vigtigt for Save a Heart at understrege, at der ikke er tale om en charterferie.

Det samme påpeger Mellemfolkeligt Samvirke, der med cirka 800 frivillige om året stadig er den organisation i Danmark, som sender flest af sted på en næstekærlig mission. Her skal idealisterne først igennem et tre dage langt introkursus i København og fire ugers udenlandsk højskole, før de kastes ud i arbejdet, som typisk varer nogle måneder.

Projektleder Lasse Jensen forklarer, at stadigt flere volontører ønsker sig en kortere periode. I mange tilfælde højst en måned, og særligt når der er tale om de lidt ældre frivillige:

»De ældre gør det ofte for oplevelsens skyld. De har måske fem-seks uger til overs og kan så tage ud og gøre noget. Til gengæld betyder deres større faglighed også, at de ikke altid behøver at gå på højskole inden,« siger Lasse Jensen og tilføjer:

»Men efterspørgslen er generelt steget, og når vi holder fast i de lange ophold, er der også et hul i markedet for hurtigere løsninger. Der er kommet flere kommercielle aktører, hvor man i mere absurde tilfælde er på stranden om formiddagen og klapper børnehjemsbørn om eftermiddagen.«

Personlig udvikling

Lasse Jensen er glad for, at flere vil arbejde frivilligt, men advarer om, at manglende forberedelse kan skade både den frivillige og projektet. For eksempel kan det være psykisk hårdt, hvis en volontør uventet overværer børn blive slået. Desuden anbefaler Mellemfolkeligt Samvirke minimum otte ugers arbejde som volontør for at få tid til både at sætte sig ind i arbejdsplads, kultur og skabe kontakt til børnene.

Man kan ikke påstå, at Danni Richter aldrig har haft hårde oplevelser. Gennem sit arbejde som anklagerfuldmægtig hos Midt- og Vestsjællands Politi er han med til at sikre, at lovbrydere får straf som fortjent. Alligevel mener han ikke, at han gør nok for mennesker, som virkelig mangler.

»Jeg vil gøre noget, der er hands on og gør en forskel, og ikke bare lange endnu en fængselsstraf ud,« siger Danni Richter, som understreger, at han bestemt ikke er typen, hvis største julegaveønske er fred i verden.

Men han mener, at det er vigtigt at gøre mere for andre end at sende penge til en velgørenhedsorganisation. Samtidig håber han at få noget igen.

»Jeg går meget op i personlig udvikling, og jeg ved, at man nogle gange må gøre noget helt andet for at rykke sig videre. Der er ingen tvivl om, at det også kommer til at give mig noget at tage til Tanzania. Men sådan tror jeg altid, det er med frivilligt arbejde. Det er win-win.«

Hos Save a Heart genkender Sanne Larsson den personlige gevinst ved at give en hjælpende hånd i udlandet.

»Det betyder rigtig meget for lokalsamfundet, men mange frivillige føler også, de selv fik mest med derfra. Det giver en stor personlig udvikling med alt det, du oplever og ser,« siger hun og suppleres af Lasse Jensen fra Mellemfolkeligt Samvirke:

»For 10-20 år siden måtte man helst ikke sige, at man også gjorde det for sin egen skyld. Men vi ved jo godt, at man får en oplevelse, og det gør da ikke noget, hvis det også giver noget på CVet. Så længe du er engageret, aktiv og hjælper, mens du er der.«

»Man bliver jo ikke automatisk lækker«

Ifølge Christian Kurt Nielsen, adm. direktør i rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval, afhænger udbyttet dog i høj grad også af konteksten mellem det frivillige arbejde og den efterfølgende brug i arbejdslivet.

»Hvis man ikke har fået mere relevant erfaring eller er blevet fagligt dygtigere, har det ikke nogen betydning for vurderingen af ens kompetencer i forhold til ansættelse. Men for personligheden, som også er afgørende, vil mange sikkert føle, at det er et sympatisk træk og sandsynligvis udtryk for en værdiholdning, som man ikke kun snakker om, men også lever ud,« siger han.

I en Djøf-undersøgelse blandt ledere i juni 2015 svarer 86 procent af de adspurgte, at de lægger vægt på personlige kompetencer, når de rekrutterer nye medarbejdere. Til sammenligning er det imidlertid kun ti procent, som ser på det frivillige arbejde.

»Man bliver jo ikke automatisk lækker i Novozymes’ øjne, bare fordi man har været en måned på Zanzibar. Eller et halvt år et andet sted. Vi ved, at verden er blevet mere global, og der er efterspørgsel på globale kompetencer. Men du skal kunne finde ud af at spille kompetencer ind og gøre dem attraktive,« siger chefkonsulent Lone Rank fra Djøfs afdeling for karriere og erhverv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.