Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere danskere går til lægen på nettet

En stadig større del af danskernes kontakt til lægen foregår via e-mail, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men ikke alt kan klares med en e-mail.

Stockfoto: Flere vælger at kontakte lægen med en e-mail frem for at ringe eller møde op, viser nye tal.
Stockfoto: Flere vælger at kontakte lægen med en e-mail frem for at ringe eller møde op, viser nye tal.

De praktiserende læger fik i 2016 færre opringninger fra patienter end året før. Til gengæld tikkede der en hel del flere e-mail ind i deres indbakker.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Alt i alt landede der 6,1 millioner mail i lægernes indbakker i 2016, hvilket er knap 450.000 flere end året før. Og mere end dobbelt så mange som for seks år siden.

Ifølge formanden for de praktiserende læger, Christian Freitag, er det til fordel for patienten, at lægen er blevet tilgængelig digitalt.

Patienterne vil nemlig i mange tilfælde kunne slippe for at møde op eller skulle vente i en telefonkø.

»Som patient kan du henvende dig til lægen, når du selv har tid, og som læger kan vi f.eks. udnytte den ventetid, der er imellem to konsultationer, til at besvare spørgsmål fra patienterne,« siger Christian Freitag.

Hos Danske Regioner, der årligt udbetaler otte milliarder kroner i honorarer til de praktiserende læger, ser man gerne, at en e-mail kan erstatte et fremmøde hos lægen - i det omfang det kan lade sig gøre.

»Det er dog svært at sige præcist, hvor mange e-mail-konsultationer der ville være passende. Men vi har set, at de i mange tilfælde har erstattet telefonkonsultationerne,« skriver Ulla Astman, som er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, i en mail.

En e-mail-konsultation dækker både over borgernes egne henvendelser til lægerne og henvendelser fra kommunens plejepersonale, der henvender sig til lægen på baggrund af en borger.

Og ifølge Ulla Astman er det da også især de ældre borgere, der ser ud til at have gavn af e-mail.

»Det kan skyldes, at plejehjemspersonale hyppigt har brug for at kunne sende e-mail, når der for eksempel opstår tvivl om plejehjemsbeboernes medicinjusteringer,« påpeger hun.

Til gengæld er der helt klare grænser for, hvad en e-mail-konsultation kan bruges til, mener Christian Freitag, som advarer imod at stille diagnoser via e-mail.

»Er du allerede i et forløb hos din læge, så kan det ofte give mening at give svar på prøver eller andre konkrete spørgsmål. Men udredning af sygdom duer en e-mail ikke til.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.