Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere blodprop-ofre kan få gavn af »sugerørs«-behandling

Ny, international undersøgelse viser så gode resultater af en kateter-behandling mod apopleksi, trombektomi, at det vil stille skærpede krav til sundhedsvæsenet herhjemme, vurderer neurologer.

En ny, international undersøgelse viser så gode resultater af en kateter-behandling mod blodpropper i hjernen, trombektomi, at det vil stille skærpede krav til sundhedsvæsenet herhjemme, vurderer neurologer.
En ny, international undersøgelse viser så gode resultater af en kateter-behandling mod blodpropper i hjernen, trombektomi, at det vil stille skærpede krav til sundhedsvæsenet herhjemme, vurderer neurologer.

En del flere af de danskere, som rammes af en stor blodprop i hjernen, vil fremover kunne få gavn af et avanceret indgreb, hvor lægerne gennem lysken fører et plastic-rør op til hjernen og opløser eller »suger« blodproppen ud – og dermed markant øger chancen for, at patienten overlever slagtilfældet helt uden eller med små mén.

Hidtil har den pågældende behandling, trombektomi, kun været anvendt på en bestemt type apopleksi-patienter inden for et begrænset tids-vindue på seks timer, efter at blodproppen er opstået, fordi man har vurderet, at risikoen for blødninger herefter ville være for stor.

Men nu har en ny international undersøgelse, DAWN-studiet, som netop er blevet fremlagt på en konference i Prag, påvist, at metoden kan bruges med positiv virkning – færre eller ingen handicap i form af f.eks. lammelser - i helt op til 24 timer, efter at blodproppen er konstateret.

Det åbner for, at mange flere patienter kan komme i betragtning til at få den pågældende behandling, hvilket også kommer til at stille nye, skærpede krav til apopleksi-behandlingen i Danmark, vurderer neurologer.

»Det er en gedigen og interessant undersøgelse, der helt klart udvider de muligheder, der hidtil har været. Flere vil kunne have et håb om et godt resultat af behandlingen,« siger overlæge Tom Skyhøj Olsen, neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, og tidligere formand for Hjernesagen.

Trombektomi er især relevant for gruppen af patienter, hvor der er et misforhold mellem f.eks. de lammelser, der konstateret, og størrelsen af det beskadigede område i hjernen, der kan ses på en skanning.

Det kan betyde, at der er et større område uden om det »døde« væv i hjernen, som ikke fungerer, men måske alligevel er »i live«. Det vil man kunne »vække« ved at fjerne blodproppen ved hjælp af trombektomi, så der på ny kan blive sendt blod gennem hjernevævet, så man reducerer eller helt undgår skader.

Ifølge undersøgelsen er behandlingen blevet tilbudt til patienter, som først er kommet ind på sygehuset i fra seks til 24 timer, efter apopleksien er opstået.

Blandt dem, der kom ind fra seks til 12 timer efter apopleksien, oplevede 55 pct. »funktionel uafhængighed« mod 20 pct. i kontrolgruppen, som ikke fik behandlingen. Og blandt dem, der kom i behandling 12 til 24 timer senere var der 43 pct., det gik godt for, mod syv procent i kontrolgruppen.

I dag udfører man trombektomi tre steder i Danmark, i Aarhus, på Odense Universitetshospital og på Rigshospitalet. Men ifølge Tom Skyhøj Olsen er de nye resultater så markante, at der må ske en udvidelse af kapaciteten.

»For folk med svær apopleksi vil det fremover blive standard-fremgangsmåden at udrede dem for, om de vil kunne have gavn af trombektomi. Det vil stille øgede krav til hospitalernes undersøgelses-kapacitet, og på længere sigt kommer man også til at overveje, om det er holdbart, at der kun er tre steder i landet, man udfører den behandling,« siger han.

I Hjernesagen kalder formand Lisa Beha Erichsen undersøgelsen en »fantastisk landevinding«.

»Undersøgelsen viser, at langt færre vil få alvorlige handicap og brug for hjælp i hverdagen. Det er et meget lovende og positivt resultat. I Hjernesagen ser vi frem til, at resultaterne bruges aktivt, så flest mulige patienter får gavn af en udvidet behandling,« siger hun.

Foreningen henviser til, at apopleksi er en folkesygdom, som hvert år rammer 12.500 borgere i Danmark svarende til ca. 35 om dagen.

Man understreger også, at tid fortsat er en afgørende faktor, og at jo hurtigere man reagerer på symptomerne på blodprop eller blødning i hjernen, desto bedre bliver behandlingsresultatet, rehabiliteringen og i sidste ende muligheden for at slippe uden mén.

Hjernesagen presser desuden på for, at der hurtig igangsættes en landsdækkende kampagne med fokus på, at befolkningen skal kende symptomerne på blodprop eller blødning i hjernen som som f.eks. lammelser i den ene side, talebesvær, hængende mundvig, udfald i dele af synsfeltet, koordinations- og balanceproblemer og hovedpine.

»Særligt kombinationen af disse symptomer skal vi alle reagere på. Langt flere skal ringe 1-1-2, også selvom symptomerne kun har været der kortvarige. Omkostningerne ved ikke at få behandlet i tide er store både menneskeligt og økonomisk,« siger Lise Beha Erichsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.