Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flammer æder gammel kro ved strand på Falster

- Status er, at strandkroen er helt væk, siger politiets vagtchef om gammel kro ved Marielyst Strand.

Brandfolk forsøger mandag aften at slukke brand i kro, men tilsyneladende står bygningen ikke til at redde. (Foto: å© Foto Claus Hansen/Ritzau Scanpix)
Brandfolk forsøger mandag aften at slukke brand i kro, men tilsyneladende står bygningen ikke til at redde. (Foto: å© Foto Claus Hansen/Ritzau Scanpix)

En kro i Marielyst på det sydøstlige Falster er mandag aften brudt i brand.

Efter at have haft gæster til frokost var Restaurant Strandkroen lukket ved 16-tiden, men et par timer senere stod flammerne ud af bygningen.

Omkring klokken 19 var den gamle bygning fuldstændig overtændt, skrev folketidende.dk. Ifølge øjenvidner på stedet opstod branden i køkkenet.

Den oplysning kan brandvæsnets indsatsleder, Ruben Salqvist, dog ikke bekræfte.

- Da vi kommer derned, er den overtændt med flammer gennem taget, siger han til folketidende.dk.

Vagtchef Jan Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at ingen menes at være kommet til skade.

- Status er, at strandkroen er helt væk. Den er brændt ned til grunden. Der er ingen tilskadekomne, og der er ingen fare for omkringliggende bygninger, siger vagtchefen kort før klokken 22.

Også brandvæsnets indsatsleder konstaterer, at den gamle kro med stråtag og bindingsværk er tabt. Tidligere på aftenen vurderede han, at slukningsarbejdet ville tage nogle timer.

- Vi har i hvert fald to-tre timers arbejde endnu. I hvert fald. Vi skal have pillet taget af nogle steder og have efterslukket. Der er nogle lommer, hvor det brænder endnu, sagde Ruben Salqvist ved 20-tiden til folketidende.dk.

Den nedbrændte kro ligger lige ved den kendte Marielyst Strand, der menes at være blandt landets bedste badestrande.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.