Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fiskeriformand kalder kvotekonge-samråd for »politisk hetz«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke blevet købt af fiskeriet. Det mener fiskeriformand, der kalder dagens samråd for »politisk hetz«, der tager fiskeriet som gidsel.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er søndag d. 22. januar 2017 til nytårstorsk i Thyborøn i forbindelse med den årlige indsamling for LøkkeFonden, der hjælper drenge, der har svært ved at finde deres plads i samfundet. Til højre ses fiskeskipper John Anker Hametner fra Thyborøn.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er søndag d. 22. januar 2017 til nytårstorsk i Thyborøn i forbindelse med den årlige indsamling for LøkkeFonden, der hjælper drenge, der har svært ved at finde deres plads i samfundet. Til højre ses fiskeskipper John Anker Hametner fra Thyborøn.

Onsdag klokken 13 skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd.

Her skal han svare på spørgsmål om sit personlige forhold til kvotekongerne i kølvandet på hans møde på Thyborøn Havn den 21. januar 2016, hvor statsministeren angivelig deltog i forbindelse med en pengeindsamling til Løkkefoden.

Det fik Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, til at kaste mistanke over mødet, fordi han mener, at mødet mellem statsministeren og en gruppe storfiskere kan rejse tvivl om hans loyalitet – ikke mindst fordi fiskerne har doneret penge til LøkkeFonden.

Men forud for samrådet udtaler Kurt Madsen, der er formand for Thyborøn Fiskeriforening og næstformand i Danmarks Fiskeriforening, til DR, at oppositionen har mere fokus på at vælte statsministeren end at diskutere bedre forhold for fiskeriet i Danmark.

»Kvotekonge-sagen er blevet til et politisk spil. Man startede med at gå efter Esben Lunde Larsen (tidligere fiskeriminister, nu miljø-og fødevareminister, red.), og nu går man efter Lars Løkke Rasmussen, siger han til DR.

Han deltog selv i mødet sidste år, som han overfor DR betegner som et uformelt kaffemøde, der har fået et forkert efterspil.

»Det var et kort, uformelt møde. Jeg vil kalde det en form for kaffemøde (..) Vi var i fiskeriet trætte af, at der var en form for yo-yo kvoter, hvor vi det ene år havde nul og det andet år 300-400 tons. Vi orienterede Løkke om, at vi ønskede en model med en mindre høj kvote, men trods alt en kvote hvert år«.

Alligevel mener oppositionen, at storfiskernes interesse lå i at købe sig til indflydelse og taletid hos statsministeren, mere end at ville støtte op om Løkkes arbejde for at hjælpe unge drenge på kanten af samfundet til at komme på ret køb, som LøkkeFonden har som formål.

Spørger man Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet, er Løkkes situation da også genstand for kritik.

»Det er udemokratisk, hvis det er sådan, at enhver, der har penge nok, kan købe sig adgang til en statsminister, mens dem uden penge ikke kan. Det nytter ikke, at der er nogen, der har andre rettigheder,« siger Anders Drejer til DR.

Ikke desto mindre mener Kurt Madsen, at kvotekonge-sagen har taget overhånd, og nu bliver brugt som skyts i en kamp mod blandt andet Lars Løkke Rasmussen.

Samrådet finder sted onsdag klokken 13.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.