Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fiskeriforening: Dom lægger Gilleleje Havn i graven

Der kommer ikke til at være en næste generation af fiskere i Gilleleje efter dagens dom, siger formand.

Fiskeriforening mener, at retssag er eksempel på, at de juridiske kvaler dræner fiskerierhvervet i Danmark. (Foto: Torben Christensen/Scanpix 2016)
Fiskeriforening mener, at retssag er eksempel på, at de juridiske kvaler dræner fiskerierhvervet i Danmark. (Foto: Torben Christensen/Scanpix 2016)

København: Højesteretsdommen, der i dag har bestemt, at tre fiskere fra Gilleleje fiskede i et ulovligt område i Kattegat, vil betyde, at Gilleleje Havn må pakke sammen.

- Det er katastrofalt. Der kommer ikke til at være en næste generation af fiskere i Gilleleje, siger Jan Nordahl Petersen, der er Gillelejes Fiskeriformand i Danmarks Fiskeriforening.

Han står på Gilleleje Havn og er mildest talt ked af det over den udvikling, der er sket med havnen over de seneste år.

- Der har ikke været nogen udvikling. Lige siden området blev lukket, har der været en afvikling. Det er katastrofalt, gentager Jan Nordahl Petersen.

I løbet af det seneste år er det ved forskellige retlige instanser blevet diskuteret, om det var ulovligt eller ej, da fiskerne fiskede i det såkaldte "område tre" i Kattegat, der er af stor betydning for Gilleleje Havn.

Tirsdag er der med dommen blevet sat punktum i sagen, og det har ikke været til fiskernes fordel.

- Mit eneste håb er, at man ved politisk hånd vælger at åbne området op igen. Men jeg er ikke optimistisk. Vi har i forvejen presset på i så mange år, siger Jan Nordahl Petersen.

- Stemningen er meget trykket.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.