Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire timers let motion om ugen forlænger livet

Dyrk fire timers let motion om ugen og lev 4,5 år længere, lyder konklusionen i en ny omfattende dansk undersøgelse.

Tag cyklen på arbejde og gå en rask tur i skoven et par gange om ugen. Hvis du får rørt dig i fire timer eller mere, vil du leve i 4,5 år længere, viser ny undersøgelse.
Tag cyklen på arbejde og gå en rask tur i skoven et par gange om ugen. Hvis du får rørt dig i fire timer eller mere, vil du leve i 4,5 år længere, viser ny undersøgelse.

Jo mere motion du dyrker, jo længere lever du. Har du hørt det før? Muligvis.

Men nu fortæller en ny omfattende dansk undersøgelse, præcis hvor mange år du kan forvente at forlænge levetiden med, hvis du dyrker mere motion.

Konklusionen lyder: Lettere motion mellem to og fire timer om ugen forlænger livet med 2,8 år. Let motion i fire timer eller derover om ugen forlænger livet med 4,5 år. Kraftig fysisk aktivitet i mere end fire timer om ugen forlænger livet med 5,5 år.

Let motion indebærer cykelture til arbejde og gåture i skoven i et rask tempo, og derfor skal løbeskoene eller håndvægtene ikke nødvendigvis tages i brug.

»Det her handler ikke om superfolk, der løber maraton. Det er personer, der cykler lidt hurtigere på arbejde. Der skal ikke mere til end fire timer eller mere kontra to timers motion om ugen. De to ekstra timer giver pote,« siger speciallæge på Hjerteklinikken i Amaliegade, Peter Schnohr. Han er en af de læger, der står bag undersøgelsens resultater.

En række læger har fulgt 12.314 danske mænd og kvinders motionsvaner siden 1976 – altså gennem 33 år.

Personerne var mellem 20 og 93 år og blev inddelt i fire grupper, hvor de tilkendegav, hvor aktive de var i hverdagen. Grupperne blev sammenlignet med en gruppe, der bestod af personer, der dyrkede under to timers motion om ugen og for det meste var inaktive.

Formålet med den omfattende undersøgelse er at nedsætte hjertesygdomme. Og her spiller motionen en rolle.

Derfor råder Peter Schnohr på baggrund af resultaterne til, at man får lettet sig fra sofaen og tager en rask gåtur i den danske natur nogle gange om ugen.

»Jeg anbefaler, at folk bevæger sig mere end fire timer pr. uge. Der er 168 timer i ugen, så det er ikke meget. Så kan de få lov til at leve en masse år mere og forblive sammen med ægtefællen længere. Og de ældre mennesker får mest ud af det, så de skal blive ved med at dyrke motionen flere gange om ugen,« lyder det fra lægen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.