Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire store supermarkeder får MobilePay

Dansk Supermarked og Danske Bank fortsætter udrulningen af MobilePay. I løbet af april begynder tre Føtex-butikker og et enkelt Bilka-varehus at tilbyde mobilbetaling.

ARKIVFOTO: Dansk Supermarked og Danske Bank fortsætter udrulningen af MobilePay. I løbet af april begynder tre Føtex-butikker og et enkelt Bilka-varehus at tilbyde mobilbetaling.
ARKIVFOTO: Dansk Supermarked og Danske Bank fortsætter udrulningen af MobilePay. I løbet af april begynder tre Føtex-butikker og et enkelt Bilka-varehus at tilbyde mobilbetaling.

Snart behøver kunderne i fire danske supermarkeder ikke længere bekymre sig over, om de har glemt dankortet eller de kolde kontanter, når de står ved kassen.

I løbet af april bliver det muligt at betale med den populære betalings-app MobilePay i tre Føtex-butikker og et enkelt Bilka-varehus. Det oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Tirsdag bliver løsningen indført i Føtex på Nordre Fasanvej i København, og fra onsdag kan man også betale med MobilePay i Føtex på Slotsgade i Aalborg C.

Kunderne i Bilka Horsens får glæde af appen fra 27. april, og endelig rammer den Føtex på Vesterbro i Odense C 29. april.

Betalingsmuligheden fik danmarkspremiere hos Dansk Supermarked 11. marts i år. Føtex-butikken i Storcenter Nord i Aarhus var den første af kædens varehuse til at tilbyde kunderne at betale deres dagligvarer med mobilen.

Nu ruller Dansk Supermarked og Danske Bank altså mobilbetaling ud i fire nye butikker. Dansk Supermarkeds direktør for e-commerce & digital, Kenneth Nielsen, siger i en pressemeddelelse, at de fire butikker er nøje udvalgte.

»Vi er nu klar til at tage næste skridt i planen mod at rulle mobilbetaling ud i alle vores butikker. De fire varehuse dækker store provinsbyer fordelt over hele landet og et varehus i midten af København. Det betyder, at vi får testet løsningen i de butikker, hvor der kommer mange forskellige typer kunder, som kan prøve teknologien af,« lyder det fra Kenneth Nielsen.

Dansk Supermarked oplyser, at tre procent af kunderne i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus vælger at betale med telefonen i varehuset. Det glæder Kenneth Nielsen, og Mark Wraa-Hansen, der er chef for MobilePay-divisionen i Danske Bank, deler begejstringen.

»Det er dejligt at se, at kunderne tager løsningen til sig. Nemme og hurtige mobile betalinger går en stor fremtid i møde. Med Dansk Supermarked som initiativtager kommer MobilePay-modellen til at vinde frem i detailhandlen over de næste par år,« udtaler Mark Wraa-Hansen i pressemeddelelsen.

Dansk Supermarked forventer, at mobilbetalingen kan benyttes i alle 566 Føtex-, Bilka-, Netto- og Salling-butikker inden for et års tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.