Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire sten på vejen mod asyllejre i Afrika

Den første og største udfordring for EU er at finde lande uden for Europa, der vil huse asyllejrene.

Arkivfoto. Der er en lang række udfordringer forbundet med asyllejre i Afrika og Mellemøsten.
Arkivfoto. Der er en lang række udfordringer forbundet med asyllejre i Afrika og Mellemøsten.

Tanken om lejre i Afrika og Mellemøsten, hvor flygtninge og migranter kan søge om asyl i Europa, er ikke ny. Helt tilbage i 1986 blev ideen lanceret for første gang – i øvrigt af Danmark, der fremlagde en resolution i FN.

Siden har forslaget været på bordet flere gange i EU, men indtil videre er det blevet ved snakken. Der er da også en lang række udfordringer, som EU først skal finde svar på.

Her er fire af udfordringerne:

Hvem vil lægge jord til?

Selv om EU naturligvis vil afholde alle udgifterne, vil en asyllejr i eksempelvis Tunesien alligevel volde den lokale regering og befolkning problemer: Lejren kan blive en magnet for flygtninge og migranter, der vil til Europa. Hvad sker der, når lejrene er fyldt op, og tusindvis af mennesker presser på for at få en plads i køen? Og hvordan kan EU garantere, at de, der ikke får asyl i Europa, sendes tilbage til deres hjemlande, når EU-landene selv har så store problemer med at returnere afviste?

Hvem vil give asyl?

Hvis et land skal sige ja til at huse en asyllejr for EU, må det pågældende land være sikker på, at EU-landene så også er parate til at tage imod dem, der får asyl. Det kræver en villighed i EU til at stille temmelig mange pladser til rådighed for flygtninge med behov for beskyttelse. Det kræver formentlig også, at EU-landene internt forpligter sig til en fordeling, og den vilje har EU-landene ikke. I hvert fald ikke med hensyn til fordelingen af de 160.000 asylansøgere, der er strandede i Italien og Grækenland i forbindelse med de seneste par års tilstrømning hen over Middelhavet.

Hvem vil acceptere fælles asylregler

Medmindre hvert EU-land skal have hvert sit telt med plads til asylbehandling i lejrene, så flygtningene selv kan vælge, hvor de vil søge asyl, skal EU have et fælles asylsystem. Det har EU på papiret i dag, men det består reelt af 28 nationale systemer, der ikke sikrer, at asylansøgere får samme behandling, uanset hvor de søger.

Fælles asylpolitik betyder, at Danmark på grund af retsforbeholdet som udgangspunkt ikke kan være med til at etablere asyllejre uden for EUs grænser.

Hvad med migranterne?

Skulle det lykkes EU at etablere asyllejre uden for Europa, er spørgsmålet, i hvor høj grad de kan bremse menneskeflugten over Middel­havet. Migranterne, der ikke flygter fra personlig forfølgelse eller krig, men fra fattigdom og arbejdsløshed, vil ikke kunne få asyl i Europa ved at gå hen i EUs asyllejr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.