Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire mænd dømt for røveri mod pusher der faldt i døden

Fire mænd dømt for at røve kontanter og stoffer fra 49-årig pusher, der efterfølgende faldt fra repos og døde.

Mændene blev dømt for at røve 24.000 kroner og cirka 30 gram heroin samt piller og en vægt fra en midtjysk pusher. Free/Colourbox
Mændene blev dømt for at røve 24.000 kroner og cirka 30 gram heroin samt piller og en vægt fra en midtjysk pusher. Free/Colourbox

Fire mænd er ved Retten i Herning blev dømt for røveri mod en 49-årig pusher, der efterfølgende faldt ned fra et trapperepos og omkom.

Hændelsen fandt sted ved pusherens lejlighed i Hammerum ved Herning 25. august 2016.

Sagen blev først efterforsket som en drabssag, men politiet kunne ikke bevise, at de fire mænd forårsagede den 49-åriges død.

To af mændene er idømt et år og tre måneders fængsel, mens en tredje er idømt et års fængsel og betinget udvisning. Den fjerde mand er idømt en dom til behandling.

Der var fem tiltalte i sagen, men den ene af dem dukkede ikke op under retssagen. Han menes at opholde sig i udlandet, og sagen mod ham er nu blevet udskilt.

Alle tiltalte blev løsladt i august sidste år, efter det stod klart, at der ikke længere var tale om en drabssag.

Retten lægger til grund, at de fem mænd opsøgte den 49-årige pusher, væltede ham omkuld og frarøvede ham 24.000 kroner og cirka 30 gram heroin samt piller og en vægt.

Efterfølgende flygtede mændene hen til en bil, som vidner så køre derfra i høj fart.

Forinden var den 49-årige mand faldet ned fra et trapperepos i anden sals højde. Han blev kort tid efter konstateret død.

Mændene brød ikke ind i pusherens hjem, men blev budt ind. Derfor var der juridisk set ikke tale om et såkaldt hjemmerøveri, som normalt udløser strengere straffe.

Tre af de dømte har modtaget dommen, mens en fjerde har udbedt sig betænkningstid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.