Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire drenge fængslet: Ville tvinge 16-årig til at spise en rotte

En dreng på et bosted blev natten til mandag angiveligt mishandlet med slag, spark og trusler.

Retten i Viborg har varetægtsfængslet fire unge mænd i en sag, hvor en 16-årig angiveligt er blevet mishandlet. Arkivfoto. Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Retten i Viborg har varetægtsfængslet fire unge mænd i en sag, hvor en 16-årig angiveligt er blevet mishandlet. Arkivfoto. Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau

Viborg. Fire unge drenge på mellem 15 og 17 år er tirsdag blevet sigtet i en sag fra Kvosted, der ligger mellem Viborg og Skive.

Teenagerne har angiveligt slået og sparket en jævnaldrende dreng fra et bosted, hvorefter de fire formodede gerningsmænd tissede på ham, brændte hans hånd og tvang ham til at spise en rotte.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

De fire mistænkte er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- De er alle fire blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det er foregået for lukkede døre, siger han til Ritzau.

Grundlovsforhøret fandt sted ved Retten i Viborg.

Det var natten til mandag, at en 16-årig dreng angiveligt blev tævet og mishandlet i en lade tilhørende bostedet Aktiv Weekend.

De fire formodede gerningsmænd beskyldte tilsyneladende den 16-årige for at have stjålet en trøje. På den baggrund gik de alle fire til angreb på ham.

Alle fem unge bor på bostedet for anbragte unge mellem 13 og 18 år. Ifølge den 16-åriges forklaring skulle de fire have slået og sparket ham i ansigtet og på kroppen.

Dernæst har de tvunget ham til at stikke hånden ind i en brændende jakke, hvilket ifølge anklager Mette Hermansen har givet den 16-årige brandvabler på hånden.

Derefter skulle de fire gerningsmænd have tisset ud over den forslåede 16-årige, og til sidst har de ifølge Viborg Stifts Folkeblad forsøgt at få ham til at spise en død rotte.

De unge mænd truede den 16-årige med at slå ham ihjel, hvis han anmeldte overfaldet.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad blev han indlagt på Viborg Sygehus i løbet af natten. Han meldtes tirsdag morgen uden for livsfare.

De fire sigtede - to 15-årige, en 16-årig og en 17-årig - nægter sig alle skyldige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.