Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire anholdt i Storkøbenhavn for at lade sig hverve af IS

PET og to politikredse har torsdag anholdt fire personer, der er mistænkt for at have ladet sig hverve af terrorbevægelsen Islamisk Stat til at begå terrorhandlinger. Ved ransagningerne er der fundet våben og ammunition. Flere politiaktioner er stadig i gang.

To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.
To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.

Fire personer er torsdag blevet anholdt i Storkøbenhavn mistænkt for i Syrien at have ladet sig hverve af terrorbevægelsen Islamisk Stat.

»Anholdelserne er sket som et led i indsatsen mod, at personer lader sig hverve til terrorgrupper i de krigshærgede områder i Syrien og Nordirak og med afsæt i det myndighedssamarbejde, der er forankret i indsatsgruppen mod syrienkrigere. De mistænkte er identificeret gennem efterforskning foretaget i tæt samarbejde mellem PET og Københavns Politi,« skriver Københavns Politi blandt andet i en pressemeddelelse.

Anholdelserne er sket efter flere aktioner rundt omkring i hovedstaden, hvor Københavns Politi i samarbejde med Københavns Vestegns politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har deltaget.

Våben og ammunition fundet hos mistænkt

»Vi har foretaget ransagninger på flere adresser i Storkøbenhavn. Og vi er stadigvæk i gang med operationen,« fastslog politiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi på et pressemøde torsdag.

 

Politiet er dog forbeholdene med at fortælle, hvor i Storkøbenhavn aktionerne er foregået, men der har været usædvanlig aktivitet i Vejledalen i Ishøj, hvor et område har været afspærret. Og også i Tingbjerg har der været en politiaktion.

Ved en af dagens ransagninger har politiet beslaglagt både våben og ammunition, men man ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer med dagens fund.

»Vi har fundet nogle våben og noget ammunition. Nu skal vi så se om det har noget med de her personer at gøre,« bekræftede Poul Kjeldsen på pressemødet, hvor han også gav udtryk for, at politiet er »tilfredse« med de fire anholdelser torsdag.

Politiet oplyser dog, at adressen, hvor våbene og ammunitionen er fundet, tilhører en person med relation til bandemiljøet.

De fire mistænkte er alle sigtet efter straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i Syrien at have ladet sig hverve af IS til at begå terrorhandlinger.

Artiklen fortsætter under billedserien fra politiaktionen i Vejledalen i Ishøj torsdag.

To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.
To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.

To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.
To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.

To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.
To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.

To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.
To politikredse og efterretningstjenesten har afspærret boligblok i Ishøj.

PET: Sagen ændrer ikke terrortruslen

Af hensyn til den videre efterforskning vil politiet ikke oplyse nærmere om de fire mistænktes identitet, lokalitet eller mistankegrundlaget, men alle fire anholdelser foregik ifølge Københavns Politi roligt.

Også hos Politiets Efterretningstjeneste forholder man sig relativt tavst til sagen, men chefpolitiinspektør Flemming Drejer oplyser dog til Berlingske, at dagens fire anholdelser ikke får efterretningstjenesten til at ændre trusselsniveauet i Danmark.

»Anholdelserne har ikke givet PET anledning til at ændre vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som fortsat er alvorlig. PET  vurderer, at hjemvendte fra konfliktzonen i Syrien og i Irak kan udgøre en terrortrussel mod Danmark i kraft af de erfaringer og færdigheder, de kan have opnået, og fordi de kan være blevet  radikaliseret, forrået og voldsparate. Derfor er indsatsen mod, at personer lader sig hverve til terrorgrupper i de krigshærgede områder i Syrien og Irak højt prioriteret fra PET’s side,« siger chefpolitiinspektøren til Berlingske.

Pind: Jeg er tilfreds

Justitsminister Søren Pind (V) roser efter aktionen Københavns Politi for at have »anholdt fire fremmedkrigere for at have ladet sig hverve af ISIS«.

»Før valget og fra første dag som justitsminister har det været afgørende for mig at sikre, at fremmedkrigere, der deltager i den væbnede konflikt i Syrien og Irak, stilles til ansvar, når de vender hjem,« skriver justitsministeren i en pressemeddelelse.

Han henviser til, at der ikke før han kom til som minister på posten er ført retssager mod danskere, som er rejst til Syrien eller Irak for at deltage i krigshandlinger.

»Vi ved, at personer, der har kæmpet for IS i Syrien eller Irak, kan udgøre en særlig sikkerhedstrussel mod Danmark. Jeg er tilfreds med, at myndighedernes indsats nu ser ud til at bære frugt, og jeg vil gerne rose myndighederne for det flotte arbejde. Vi høster nu de første resultater, og arbejdet vil fortsætte og intensiveres,« skriver Søren Pind til slut i pressemeddelelsen, som også er lagt på Facebook.

De fire mistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag den 8. april kl. 9 i Retten på Frederiksberg. Det bekræfter Byretspræsident Torben Goldin.  Ifølge politiet vil anklagemyndigheden begære dørlukning.

Københavns Vestegns Politi henviser til Københavns Politi, som ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.